Kære dig,
Tak for dit meget ærlige brev. Det er godt, at du har skrevet. Jeg kan godt læse, at det er svært for dig lige nu med din mors regler omkring makeup.
Det er rigtig svært at sige, hvornår man er gammel nok til at gå med makeup. Nogen starter super tidligt, og andre begynder aldrig, så jeg tænker, at der ikke er nogle regler for makeup, medmindre man har lavet en i klassen?
Når din mor mener, at du ikke skal gå med makeup, tænker jeg, at det er for at passe på dig og af kærlighed til dig… og måske også fordi, hun ikke helt har vænnet sig til, at hendes datter bliver ældre. Det kan for nogle forældre være super svært, at forholde sig til, at ens børn ikke bliver ved med at være små børn.
Når så alt det er sagt, vil jeg sige til dig, at du lyder til at være en rigtig god datter, som bliver presset ud i noget med at lyve og snyde med make-up’en. Det giver dig nu det ubehagelige følelsesmæssige dilemma, som du beskriver så flot. Det er ikke i orden for dig, eller for din mors og dit forhold til hinanden. Du fortjener at blive forstået af din mor på sådan en måde, at din mor forstår, hvor vigtigt det er for dig, og hvad det gør ved dig ikke at må bruge lidt makeup.
Jeg ved godt, at du skriver, du har forsøgt, og jeg synes også, du har forsøgt at møde din mor ved at vise hende, hvor lidt du vil bruge. Og fortalt hende, hvad det gør ved dit ansigt og især din selvtillid. Det er alle sammen handlinger, som er rigtigt flot tænkt af dig, men som du ikke helt er blevet forstået i.
Du skriver at den urene hud i ansigt påvirker dig og din selvtillid, og andre spørger til det. Det er jo rigtig godt, at din mor har støttet dig ved at gå til lægen og prøve andre ting, som koster en del penge. Jeg ved, at der er nogen der får meget stærk medicin mod acne, nogen får penicillin og andre får tilbudt p-piller fra lægen. Det er jo rigtig ærgerligt, at I ikke har fundet det, der hjælper endnu. Mon det vil være en idé at prøve lægen igen, måske en læge der er specialist i huden. En hudspecialist ved mere om det, og har andre midler at bruge end den almindelige praktiserende læge har. Vil det være en mulighed?
Kunne det tænkes, at du igen tog en snak med din mor, en dag hvor I ikke er sure på hinanden? Så kan du forberede dig med dit brev og svaret her, eller nogle andre stikord til samtalen, så du ikke mister tråden i samtalen, fordi hun måske ikke vil forstå det til at starte med, mens I snakker. Det kan være en idé, at du kan skrive en liste med alle de gode ting og de dårlige ting ved at bruge make-up? Måske kunne du foreslå, igen, at du kun vil bruge lidt makeup, eller, at du kun bruger make-up nogle få dage om ugen i starten, så din mor langsomt kunne vænne sig til det, og du ikke behøver at lyve omkring det. Måske vil det være en idé at spørge hende om, hvornår hun synes det er ok med make-up? Så det ikke bare bliver på ubestemt tid, at du må gå og vente på, at mor giver dig lov…
Jeg tænker, at det din mor skal sætte pris på er den ærlighed, som du har omkring ikke bare at gøre noget uden at være ligeglad. Du beskriver flot, hvordan du får det, når du snyder med makeup’en, og det er en ærlighed, I sammen skal være med til at bevare ved at møde hinanden, med det der kommer i de her teenage år.
Hvis det hele stadig er for uoverskueligt, kan du altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
