Brev

Jeg må ikke bruge mine gavepenge som jeg vil.

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 14 år

Mange tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du synes det er frustrerende, at du ikke får lov til at bruge lidt af dine konfirmationspenge.

Fordi du har fået pengene i gave, må din mor faktisk ikke bestemme over dem, som du også selv helt rigtigt har forstået.

Forældre vil for det meste deres børn det bedste. Måske din mor er bange for, at du bruger dine konfirmationspenge rigtig hurtigt på noget, du ikke bliver glad for på længere sigt. Og at du måske kommer til at fortryde det. Dine forældre har ansvaret for dig, så længe du er under 18 år. Også økonomisk. Men derfor bestemmer de ikke over de penge, du har fået i gave.

Dine forældre kan tage en snak med dig om, hvordan du bruger pengene fornuftigt. Men i sidste ende bestemmer du selv. Måske du kan tænke lidt over, hvad du egentlig gerne vil bruge pengene på. Mange konfirmander bliver så glad for, at de pludselig har så mange penge mellem hænderne, at de kommer til at bruge dem alt for hurtigt. Måske er det derfor, dine forældre ikke har givet dig nogle af pengene?

Hvis de ved, at du er ansvarlig og ikke bare vil klatte pengene væk, så kan de bedre give dig pengene som du har ret til. Måske du kan vise dem dit brev til BørneTelefonen og mit svar til dig. På den måde kan det åbne op for en snak, hvor din mor ikke afviser samtalen med det samme. Så kan du fortælle, hvad du ønsker at bruge pengene på.

Hvis dine forældre ikke helt er med på de regler, der findes, kan de altid ringe ind til vores ForældreTelefon. Her kan voksne få gode råd, og få af vide hvilke regler der findes, ift. at bestemme over deres børn. Måske var de slet ikke klar over, at de ikke kan bestemme over de penge, du får i gave.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat