Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke styre det

Hej, jeg er en pige på 13 år.

Jeg var ikke sikker på kategorigen til mit brev, jeg ved ikke om det er rigtigt. Jeg har en del problemer omkring mit temperament, det er meget voldsomt.

Det er kun mig selv der ved at det er slemt, for jeg viser det aldrig, det hele foregår i mit hovede. Det er meget slemt, jeg tænker virkelig grimme ting om folk i mit hovede når jeg bliver sure på dem, det er virkelig grimme ting, og jeg er ikke stolt af det. Jeg kan bare ikke styre det..

Det sårer mig virkelig at jeg kan tænke så grimt om min egen mor, det er især hende jeg altid tænker så voldsomt grimme ting om, og det sårer mig så meget at jeg ikke kan stoppe det.

Jeg har ville skrive et brev til jer om dette i meget lang tid, jeg har tænkt på at gøre det i nogle år, men jeg har altid glemt det igen.

Det bekymrer mig lidt at de mindste lyde får mig til at gå så meget amok derhjemme. Min mor går altid og nynner, altid, og det er der jo intet i vejen med, hun er jo bare glad. Jeg går meget nemt amok i mig selv når jeg hører små lyde, jeg ikke kan holde ud. Jeg siger altid til min mor ”gider du nynne i hovedet?” når hun nynner derhjemme. Enten det, eller så begynder jeg at græde på mit værelse og bliver helt rød i hovedet af frustation.. Jeg skriger seriøst i min pude og bliver helt rød i ansigtet.. Tit hvis jeg hører hende, bare tale.. Så bliver jeg også fuldkommen sindsyg på den måde.. Nogle gange slår mig mig selv i hovedet fordi jeg ikke kan holde lydende ud..

Det er så nemt for mig at blive sådan, men det hele foregår inde i mig selv, og jeg er den eneste der ved det. Det er når min mor nynner, læser lidt højt, griner, hoster, nyser og alt som det..

Jeg har virkelig brug for lidt råd.. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg har det sådan omkring 5 gange om dagen, og mit hoved kan ikke klare det så tit. Jeg håber i ser mit brev og kan hjælpe mig lidt.. Jeg har brug for hjælp :’/

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Hvor var det godt, du kom i tanke om at skrive herind. Jeg kan godt forstå, det gør dig forskrækket, at du reagerer så voldsomt på lydene derhjemme, og det lyder ikke spor rart, at du må skrige i en pude eller slå dig selv for at holde det ud. Det er godt, du reagerer på den bekymring nu, for det er ikke meningen, at man skal gå og have det på den måde.

Du siger, at det kun er dig selv, der ved noget om, at du har det sådan, og at du bliver helt såret over at tænke på, at du kan have den slags tanker. Nogle gange kan det godt være rigtig svært at fortælle andre, at man kan have tanker, som ikke er "pæne". Vi lærer jo, fra vi er små, at vi skal "styre vores temperament", at vi ikke skal fylde for meget, råbe for meget, være for vrede. Men vrede er en naturlig følelse, som også skal have lov at være der. Og hvis man holder vreden for meget inde, kan den på en måde vokse sig større indeni. Måske kan du genkende det?

En følelse som vrede kan også bruges på en god måde. F.eks til at mærke, hvornår noget går over ens grænser og føles forkert. I sådan en situation kan vreden bruges til at sige fra overfor det, man ikke synes er i orden.

Jeg tror, du kan mærke dig selv rigtig meget - og det lyder faktisk også som om, du kan mærke andre rigtig meget. Det kan være en virkelig værdifuld evne at have, for det gør, at man kan være rigtig god til at fornemme, om andre er glade, kede af det eller sure - og om de lige har brug for et kram f.eks. Men det kan også gøre, at man bliver ekstra følsom og har brug for fred og ro - måske lidt mere end andre. Og så kan man f.eks. blive påvirket af ting, som ellers burde være "småting" - som f.eks. når nogen nynner, hoster, klikker med en kuglepen mm.

Jeg tror, det kunne være rigtig godt, hvis du kunne tale med din mor om, at du har de her tanker - og at du har haft det sådan i et stykke tid. Det er hverken unormalt eller forkert at have det sådan, men jeg forstår godt, hvis du har tænkt, at det var det. Og hvis du måske har tænkt, at andre ikke ville forstå det, hvis du fortalte om det?

Hvis det ikke lige er så let at sige det til din mor, kunne du måske starte med at tale med en anden voksen om det. Måske sundhedsplejersken på din skole. Eller en sød lærer, som du kan få lov at tale med i fred på et tidspunkt. Du kan måske bruge dit brev her, for det fortæller så godt, hvordan du oplever det. Jeg ved fra andre børn, der har skrevet og ringet til os, at det nogle gange er lettere at vise noget, man har skrevet ned, hvis man gerne vil tale med en voksne om noget vigtigt, der er svært at få sagt.

Jeg tror nemlig, at det er vigtigt, at de voksne omkring dig ved, at du reagerer stærkt på lyde, så de kan hjælpe med at give dig plads og ro, når du har brug for det. Måske vil det også være rart for dig at tale med en, som ved mere om at have det på den måde. Det vil jeg faktisk tro, at sundhedsplejersken gør, og ellers kender hun måske en, der kunne være god for dig at snakke med.

Det håber jeg, du har mod på at prøve - så du ikke længere skal gå og have det sådan.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat