Brev

Jeg kan ikke mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15

Tak for dit brev, hvor du forklarer om de ting, der er svære i forholdet til din mor og far. Jeg vil prøve at hjælpe dig lidt på vej, så du måske ser anderledes på problemerne og give nogle gode råd til dig.

For det første, vil jeg sige til dig, at det lyder som om, at du gør dit allerbedste for at være en sød datter og søster. Og at du virkelig prøver at få tingene til at gå bedre med dine forældre. 

Du skriver, at dine forældre har nogle regler, som du ikke er enig i – og så skriver du om, at det ikke rigtig har hjulpet, når du har prøvet at tale med din mor og far.

Det lyder som om, at du synes, at dine forældres regler er for hårde. Men det lyder også til, at der lige er sket nogle ting bl.a. omkring drengene, der gør, at dine forældre passer lidt ekstra på. Det lyder ikke særligt fedt, at drengene smadrer ting og bryder loven. Måske dine forældre lige skal se tingene an, og så bliver reglerne mindre strikse om et stykke tid?

Det lyder som om, at du er en klog og moden pige. Du har bl.a. prøvet at tale med din mor på en fin måde. Hvor er det bare ærgerligt, at det ikke føltes som om, at hun lyttede. Jeg kan høre, at det fylder meget for dig, så jeg håber, at du har mod på at prøve at tale med hende igen.

Jeg tror nemlig, at den bedste vej frem er at tale med din mor og far, så de bedre forstår, hvad du tænker og føler.

Du beskriver så fint, hvordan du føler, at der er en kløft mellem jer. Det kan jeg godt forstå, at du oplever, hvis du ikke føler dig hørt. Der skal måske noget nyt til, for at de kan forstå, hvad det er, du prøver at fortælle dem? Et forslag kunne være, at du lader dem læse dit brev og mit svar? Det kan også være, at dine forældre kan tale med nogle af dine veninders forældre eller en lærer på skolen? Sammen kan de måske lave nogle aftaler om, hvordan I får lov at være sammen, hvis I passer godt på hinanden?

Det er jo sådan, at når man er under 18 år, så har ens forældre ansvaret for én og det er dem der bestemmer. Men, du har ret til at blive hørt og udtrykke din mening, om de ting som dine forældre bestemmer. Derfor tror jeg, at I skal tale sammen igen. De skal passe på dig, men samtidig kan det også have betydning, ikke at få lov at være en del af fællesskabet.

Jeg vil også fortælle dig, at det ikke er holdbart, at du bliver ked af relationen til din mor og far. Selvom du har tre brødre, og lidelsen som din bror har fylder meget, så er det stadig dine forældres ansvar at skabe plads til dig. Der skal være plads til, at du har brug for forståelse og omsorg. Derfor tænker jeg også, at det er vigtigt at du taler med din mor og far, om de følelser du har derhjemme. 

Jeg håber, at du får en god snak med dine forældre, så I kan forstå hinanden bedre og lave nogle gode aftaler. Selvom, at dine forældre helt sikkert bare vil passe på dig, så er det vigtigt, at du bliver lyttet til.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen og tale med en sød rådgiver, der lytter. Det er helt anonymt og gratis.

De bedste hilsner,

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat