Brev

Jeg kan ikke mere

Kære brevkasse.

Jeg er en pige på 13 år, og jeg har problemer…

Jeg har altid haft et turbulent forhold til mine forældre, men på det sidste år er tingene bare gået ned af bakke. Mine forældre blev skildt før jeg blev født og de har aldrig været de bedste venner.

Jeg har altid boet hos min mor indtil sidste år. Min mor og jeg har et mærkeligt forhold, hun råber og skriger ad mig, også dagen efter lader hun som om ingenting er sket. Hun kalder mig de mest forfærdelige ting, det har hun gjort siden jeg var helt lille. Derfor har jeg et hvis “had” for min mor, fordi hun har virkelig ødelagt min barndom.

Jeg flyttede hjem til min far for ca. 1 år siden fordi min mor skulle på psykiatrisk afdeling. (Hun er på lykkepiller osv.) Jeg flyttede hjem til ham midlertidigt. Det var mærkeligt fordi jeg havde ikke snakket med ham i over et år der! (Det var ikke første gang han udeblev fra samvær) Men alligevel følte jeg at jeg havde et specielt bånd til ham…

der var bare et STORT problem. Hans kæreste S. tog al opmærksomheden fra mig og hun skulle (skal stadig) bestemme alt over mig. Hun er forfærdelig, jeg HADER hende.. Nå men tilbage til nutiden.

Vi er lige flyttet til en by på sjælland, som er 14 km fra min skole…(tak for det) De vil SÅ gerne have at jeg flytter skole men jeg har allerede flyttet skole tre gange og jeg er træt af det..

Jeg er super glad for den skole jeg går på, og de vil tage den glæde fra mig. Siden at vi flyttede her til har min far været virkelig ubehagelig. Han er begyndt at ryge igen, han snærer hele tiden af mig og skælder mig ud absolut hele tiden.. Og for ikke særlig lang tiden sorgede han mig dybt. Han var en af de eneste mennesker jeg faktisk stolte på.

Jeg blev sur på ham over flytningen og jeg brokkede mig og sagde at jeg ville hjem til min mor. Han begyndte at sige “Så tag der hjem. Så skal du ALDRIG komme igen. Du ødelægger fucking alt! Jeg vil ikke se på dit ansigt, jeg er træt af at du er så doven, skrid ad helvedes til” han tog fat i mig og smed mig bagud.

Jeg finder mig ikke i at blive behandlet sådan så jeg rev ud efter ham..Så går hen til S, og hun kommer og blander sig, hun går helt tæt på mig og siger “Ingen lommepenge, du kan bare gå” Hvorfor skal den * blande sig! Jeg har haft det så hårdt for tiden, og så for jeg at vide at jeg skal gå fra mit eget hjem. Forresten sagde min far nogle flere ting men jeg bliver helt ked af det af at skrive det, så jeg lader vær.

Jeg føler at jeg ikke kan stole på nogen. Jeg føler at jeg ikke kan snakke med nogen om det…Jeg føler mig fortabt. Nogle gange tænker jeg på hvor dejligt det ville være hvis jeg ikke eksisterede, hvor glade mine forældre ville være…Jeg ødelægger alt. Nogle gange græder jeg mig selv i søvn og jeg tænker tit på at skære i mig selv. Hjælp mig.

Pige, 13 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige.

Du lyder som en pige, der har skullet være meget selvstændig længe, fordi din mor har haft psykiske vanskeligheder, og fordi din far ikke har været der til at hjælpe dig.

Du lyder også som en pige, der trods al turbulensen er stærk. Du kan nemlig mærke, at du ikke finder dig i at blive behandlet dårligt af din far og S. Og du kan mærke, at din mor har overskredet dine grænser ved at råbe og skrige af dig. Det er en styrke.

Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over, at din far har sagt sådan nogle dumme ting, og truet dig med at du skal flytte. Selvom han sikkert bare har sagt det, fordi han selv er ked af det, så er det ikke ok.

Problemet for dig og din far kunne være, at I ikke kender hinanden så godt. Din far ved måske ikke, hvor træt, du er af at blive skreget af. Han ved måske heller ikke, hvordan du egentlig går og har det? Du skriver, at S tager al hans opmærksomhed. Måske ville det være rart, hvis du og din far kunne lave noget bare jer to. Så I også kunne lære hinanden bedre at kende. Ville du kunne foreslå ham det? For I elsker hinanden. Det tvivler jeg ikke på, for han har ladet dig flytte ind, selvom I aldrig har boet sammen før, og du skriver også, at du føler et særligt bånd til ham og stoler på ham.

Når du brokker dig over flytningen, forstår jeg godt, at det sikkert mest handler om, at du er bange for at skulle skifte skole. Og jeg synes faktisk heller ikke, det lyder som en god ide, hvis du oveni alle de andre forandringer også skal skifte skole.

Kan det være, at din far slet ikke har forstået, at du har den bekymring? Og kunne det være sådan, at du - uden at være klar over det – mest har sendt et signal om, at du er vred over flytningen, selvom den følelse, du måske i virkeligheden har mest, er tristhed over, at det at flytte hjem til din far slet ikke er blevet, som du håbede?

Jeg tror, det kunne være rigtig godt for dig, at få talt ordentligt med din far. På et tidspunkt hvor I ikke skændes. Og på et tidspunkt hvor S ikke var der. Måske kunne det være rart, hvis der var en der kunne hjælpe jer med at tage den snak.

Har du en lærer på din skole, du er glad for? En du vil kunne fortælle alt det, du har fortalt mig her i brevet? Jeg tænker nemlig, at det kunne være rigtig godt, hvis der var en voksen, der lige nu kunne holde lidt øje med, hvordan du går og har det. Og også hjælpe dig med at få talt med din far. Det kunne også være en fra din familie eller en venindes mor/far? Du kunne som en start vise den voksne dit brev og mit svar.

Det er også sådan, at din kommune vil kunne hjælpe dig og din far med at få det godt sammen derhjemme. Måske talte du med en sagsbehandler fra kommunen, da din mor blev indlagt? Du kan ringe til ham/hende igen og fortælle, at det ikke går så godt hjemme hos din far lige nu. Så vil han/hun kunne hjælpe dig.

Du er også meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116111. Så kan vi sammen tale mere om, hvad du kan gøre.

Mange tanker og kærlige hilsener
BørneTelefonen

Dette felt er skjult, når du får vist formularen
Brev
Din mening
Du er helt anonym, når du svarer.
Kunne du bruge svaret?*
- Ja
- Nej
Hvorfor læste du brevet?*
- Det er mig, der har indsendt brevet
- Jeg havde brug for hjælp til noget lignende
- Jeg læste bare med
- Ved ikke
- Andet
Skriv gerne mere om, hvorfor du læste brevet.
Kunne du bruge BørneTelefonens svar til noget i dit eget liv?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Står du selv i en situation, der minder om den i brevet?*
- Ja, min situation minder meget om den i brevet
- Ja, min situation minder lidt om den i brevet
- Nej, min situation minder ikke om den i brevet
- Ved ikke
Synes du, det var et godt svar?*
- I høj grad
- I nogen grad
- Hverken/eller
- I mindre grad
- Slet ikke
- Ved ikke
Køn
- Pige
- Dreng
- Andet
- Jeg vil ikke svare
Alder
Har du gode råd til, hvordan brevkassen kan blive bedre?
Name
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Ugen hos far

Vil ik bo hjemme mer

Flere breve om Familie

Hvordan har du det i din familie?

Trin 1 af 5

20%

Derhjemme er der plads til, at jeg kan sige min mening

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det dejligt.

Alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Selvom de voksne ikke er enige i dig, så skal de lytte til dig. Har de svært ved det, så kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Dine forældre kan godt bestemme over dig, hvis de handler om at passe på dig. Men alle børn og unge har ret til at blive hørt og taget alvorligt. Hvis de voksne har svært ved det, kan din familie få hjælp.

Vil du høre mere om, hvordan din familie kan få hjælp, kan du ringe til BørneTelefonen på nummeret 116 111

Hvor er det dejligt.

Dine forældre har ansvar for at passe på dig. Det betyder også, at de kan træffe beslutninger, du måske ikke altid er enig i. Men du har altid ret til at blive hørt og taget alvorligt.

Hvis jeg bliver uvenner med min familie, bliver vi hurtigt gode venner igen

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Det er forskelligt, hvordan man bliver gode venner igen. Nogen har brug for meget tid, og nogen har brug for lidt tid.

Det er vigtigt, at du kan være dig selv, og fortælle hvordan du har det. Hvis du har brug for nogen at snakke med, kan du altid ringe til os på nummeret 116 111.

Hvor er det godt.

Det er vigtigt at kunne tale sammen, og ikke være uvenner i lang tid.

Jeg er uvenner med min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Det lyder rigtig rart. Det er vigtigt, at du har det godt derhjemme.

Det lyder ikke så rart.

Dine forældre skal give dig et trygt hjem. Det betyder, at de skal sørge for, du føler dig godt tilpas. Både når du er sammen med dine forældre og dine søskende.

Mine forældre vil bestemme over mig

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor I bor henne.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Alle forældre har pligt til at passe på deres børn. Det betyder, at de kan bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Fx hvor du går i skole.

Hvis dine forældre ikke passer på dig, har du ret til hjælp. Det vil vi gerne tale med dig om på BørneTelefonen.

Forældre må gerne bestemme over dig, hvis det er for at passe på dig. Det kan fx være hvornår, du skal i seng om aftenen.

Hvis du er i tvivl om, hvad der er okay, kan du spørge BørneTelefonen.

Jeg føler, jeg kan være mig selv i min familie

Altid

Ofte

Sjældent

Aldrig

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Hvor dejligt.

Alle børn og unge har ret til at føle sig accepterede og behandlet med respekt.

Alle børn og unge har ret til at mærke omsorg, tryghed og respekt.

Du kan altid kontakte BørneTelefonen. Så kan vi tale med dig om, hvordan du kan få det bedre i familien.

Det er vigtigt at føle, man kan være sig selv.

Der skal også være plads til at være forskellige. Dine forældre skal altid behandle dig med respekt. Gør de ikke det, har du ret til hjælp fra BørneTelefonen.

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

læs mere

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Se hvordan

Jeg kan ikke mere

Børnetelefonen

Ugen hos far

Vil ik bo hjemme mer

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Ring

SMS

Ring