Brev

Jeg kan ikke mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 13-årige pige.

Du lyder som en pige, der har skullet være meget selvstændig længe, fordi din mor har haft psykiske vanskeligheder, og fordi din far ikke har været der til at hjælpe dig. 

Du lyder også som en pige, der trods al turbulensen er stærk. Du kan nemlig mærke, at du ikke finder dig i at blive behandlet dårligt af din far og S. Og du kan mærke, at din mor har overskredet dine grænser ved at råbe og skrige af dig. Det er en styrke.

Jeg kan godt forstå, at du er skuffet over, at din far har sagt sådan nogle dumme ting, og truet dig med at du skal flytte. Selvom han sikkert bare har sagt det, fordi han selv er ked af det, så er det ikke ok. 

Problemet for dig og din far kunne være, at I ikke kender hinanden så godt. Din far ved måske ikke, hvor træt, du er af at blive skreget af. Han ved måske heller ikke, hvordan du egentlig går og har det? Du skriver, at S tager al hans opmærksomhed. Måske ville det være rart, hvis du og din far kunne lave noget bare jer to. Så I også kunne lære hinanden bedre at kende. Ville du kunne foreslå ham det?  For I elsker hinanden. Det tvivler jeg ikke på, for han har ladet dig flytte ind, selvom I aldrig har boet sammen før, og du skriver også, at du føler et særligt bånd til ham og stoler på ham.

Når du brokker dig over flytningen, forstår jeg godt, at det sikkert mest handler om, at du er bange for at skulle skifte skole. Og jeg synes faktisk heller ikke, det lyder som en god ide, hvis du oveni alle de andre forandringer også skal skifte skole. 

Kan det være, at din far slet ikke har forstået, at du har den bekymring? Og kunne det være sådan, at du - uden at være klar over det – mest har sendt et signal om, at du er vred over flytningen, selvom den følelse, du måske i virkeligheden har mest, er tristhed over, at det at flytte hjem til din far slet ikke er blevet, som du håbede? 

Jeg tror, det kunne være rigtig godt for dig, at få talt ordentligt med din far. På et tidspunkt hvor I ikke skændes. Og på et tidspunkt hvor S ikke var der. Måske kunne det være rart, hvis der var en der kunne hjælpe jer med at tage den snak. 

Har du en lærer på din skole, du er glad for? En du vil kunne fortælle alt det, du har fortalt mig her i brevet? Jeg tænker nemlig, at det kunne være rigtig godt, hvis der var en voksen, der lige nu kunne holde lidt øje med, hvordan du går og har det. Og også hjælpe dig med at få talt med din far. Det kunne også være en fra din familie eller en venindes mor/far? Du kunne som en start vise den voksne dit brev og mit svar.

Det er også sådan, at din kommune vil kunne hjælpe dig og din far med at få det godt sammen derhjemme. Måske talte du med en sagsbehandler fra kommunen, da din mor blev indlagt? Du kan ringe til ham/hende igen og fortælle, at det ikke går så godt hjemme hos din far lige nu. Så vil han/hun kunne hjælpe dig.

Du er også meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen 116111. Så kan vi sammen tale mere om, hvad du kan gøre.

Mange tanker og kærlige hilsener
BørneTelefonen

 

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat