Kære pige på 14 år
Der er mange valg, som skal træffes igennem livet, for det meste klarer man det og lærer af de erfaringer, man får heraf. Og nogle gange har man brug for råd, vejledning og støtte til at komme videre - det er helt naturligt og noget, som vi alle fra tid til anden behøver.
Du er sådan et sted lige nu, og derfor er det godt, at du skriver om dine oplevelser, for du behøver ikke at stå alene med det. Der er altid en løsning, det handler bare lige om, at du skal finde ud af, hvad der er den bedste for dig.
Allerede nu har du selv gjort meget for at ændre på ting, så dine forældre igen kan stole på dig. Det kræver meget styrke og mod at stå ved sig selv og finde frem til hvordan, man gerne vil være på. Men det kræver også opbakning og tillid.
At din mor reagerer ved at flippe ud på dig, kan tolkes på flere måder - men jeg tænker, at hun nok generelt er rigtig bekymret over, at du har cuttet. Vi kan godt blive enige om, at det ikke er den mest hensigtsmæssige måde at reagerer på. Jeg gætter, at det dækker over, at hun er bekymret, men ikke ved, hvordan hun bedst hjælper dig. Problemet med hendes adfærd er bare, at I to kommer langt fra hinanden. I stedet for hjælpe dig, kommer hun til at skubbe dig lidt væk. Og så får du jo svært ved at bede hende om hjælp. På den måde bliver du nok desværre mere alene.
At din far benytter sig af vold over for dig er fuldstændig uacceptabelt. Det skal han stoppe med omgående. Det er ikke tilladt at bruge vold over for sine børn - eller nogen mennesker i det hele taget.
Med alt det du fortæller mig; om dig selv, cutting og dine tanker om selvmord og dine forældres måde at være forældre på, så tænker jeg, at I er en familie som har brug for professionel hjælp.
I har brug for hjælp til at få bearbejdet det, som er sket - men også hjælp til at lære hvordan man støtter hinanden på en god måde.
Der er flere ting, som du kan gøre - og her kommer nogle forslag:
Du kan tage kontakt til jeres socialrådgiver ved kommunen - her kan hele familien få hjælp. Du kan kontakte kommunen og få oplyst, hvem der er jeres socialrådgiver. Som en start kan du kontakte den anonyme rådgivning først, hvis du føler dig mest tryg ved i første omgang at være anonym. Her kan du fortælle om din situation og høre, hvilken hjælp I kan få. Du finder nummeret på kommunens hjemmeside.
Du kan fortælle om din situation derhjemme til din lærer; din lærer vil muligvis skrive en underretning til kommunen for at fortælle dem, at du og din familie har brug for hjælp. Gennem skolen vil skolepsykologen også blive involveret.
På nogle skoler er der en eller flere gange om ugen en socialrådgiver tilstede - du kan evt. spørge din lærer. Denne socialrådgiver kan du også snakke med - det er ikke sikkert, at det er jeres families socialrådgiver, men han/hun kan hjælpe med kontakten.
Jeg håber, at du får brugt alt dit mod og overskud til at række ud efter den hjælp, som du og din familie har brug for - jeg ved at det kræver meget af dig, men jeg er sikker på, at du kan klare det - du er allerede startet ved at skrive dette brev.
Dine forældre er meget velkomne til at ringe til os på ForældreTelefonen ( telfon: 35 55 55 57) . Her kan de få råd og støtte til, hvordan I bedst får det godt sammen igen. Du kan måske fortælle dine forældre, at du er så ked af, at I har problemer, at du har spurgt BørneTelefonen om råd. På den måde vil du vise stor ansvarlighed og vise , at det betyder meget for dig, at de tilgiver dig for det, du har gjort, så I kan komme videre. Samtidig kan du så fortælle dem, at der også findes en ForældreTelefon.
De bedste ønsker fremover fra og et stort knus til dig fra
BørneTelefonen
