Jeg kan ikke holde det ud længere…

Kære M.
Tak for dit brev, som må gøre et stort indtryk på alle, der læser det. Det er tydeligt, at der er rigtig mange ting, der gør det og har gjort det rigtig svært at være dig, og du beskriver din situation rigtig tydeligt i dit brev. Et godt stykke nede i brevet spørger du om, hvad du gør galt. Svaret er, at du SLET IKKE gør noget galt. Du har altid lov til at bede om hjælp og råd eller andre ting – faktisk er det en rigtig god måde at hjælpe dig selv videre på. Du er på ingen måde skudt i hovedet, som dine venner fortalte dig. De dårlige ting, der sker, sker, fordi der er andre omkring dig, der behandler dig uden den respekt, omsorg og kærlighed, du tydeligt fortjener og altid har fortjent. Jeg har dyb respekt for dig, og vil meget gerne forsøge at give dig nogle råd med på vejen.

Du skriver i dit brev, at du har haft problemer med dine veninder i skolen, som begyndte ikke at tale til dig og de ting de har sat igang om dig. Det er på ingen måde okay at behandle andre på den måde, og på mig lyder det ikke som nogle gode veninder for dig. På mig lyder det som om, at situationen er løbet lidt ud af kontrol, når der bliver spredt rygter. Måske findes der en god lærer på skolen, som kan hjælpe dig med at få stoppet det her? Hvis læreren ikke vil eller kan gøre noget ved det, synes jeg, du skal gå til skoleledelsen. Skoleledelsen har ansvaret for at bekæmpe mobning og mistrivsel og sørge for, at alle elever har det godt med at komme i skole. Det kan være svært at få sagt til de voksne, defor tænker jeg, at du kan skrive et brev eller en mail på intra om de ting der sker i skolen og derhjemme. Du kan sende den til din klasselærer og din skoleleder, de har pligt til at hjælpe dig - med det i skolen og derhjemme. Det brev, du har skrevet til mig, vil være godt at vise til din lærer eller sende på intra til klasselæreren og skolelederen. Har du mod på det, så kan du sende mailen allerede i dag, så skolen kan være klar til at gøre noget efter sommerferien...! 

Du beskriver, at din mor skælder dig ud hver dag over helt urimelige ting og taler ned og grimt til dig. Det må gøre rigtig ondt at få at høre. At hun også slår og endda så voldsomt, er slet heller ikke ok og det skal stoppes hurtigst muligt. Du forsøger at gøre alt rigtigt ved at lade være med at kigge på hende, som hun beder dig om. Når jeg lister tingene op på denne måde, kunne det lyde som om, at jeg tror, din mor er et ondt eller dårligt menneske. Det gør jeg ikke. Men jeg ved, at din mor har brug for noget hjælp til at kunne give dig den omsorg og nærhed, du har brug for. Du har ret til og brug for at kunne få lidt luft omkring dig en gang imellem og kunne slappe af uden at blive skældt ud, nedgjort og slået.

Hjemme hos din far kan jeg forestille mig, at det er svært at være dig. Jeg kan sagtens forstå, at du ikke synes det er ok, at dine stedsøstre stjæler dine ting og bagefter beskylder dig for at have stjålet tingene fra dem. Der er mange ting, som bare ikke er ok som sker hos din far og hans kæreste. Både din far og hans kæreste skal altså passe på dig og støtte dig i at have det godt og føle dig elsket. Præcis ligesom ved med din mor tror jeg, at det må gøre rigtig ondt inde i dig selv, når han gør disse ting. Og præcis ligesom med din mor tror jeg ikke, han er et ondt eller dårligt menneske. Han har brug for, at nogen skal hjælpe ham tilbage til at være en god far for dig, på det rette spor, så han kan være den far, du har brug for. Hvor du igen også er hans prinsesse og ved, at du er elsket. 

Når man har været igennem noget af alt det du har været igennem, kan det påvirke ens opfattelse af sig selv, og nogle kan endda komme til at hade sig selv. Måske bebrejder de sig selv noget af det, der er sket og føler, at det er deres egen skyld. Og nogle kan måske nogen gange miste lysten til at leve. Er det noget, du kan genkende? Jeg spørger fordi jeg tænker, at alle de ting, du har været igennem måske kan være grunden til, at du er begyndt at skade dig selv. På mange kan det måske virke uforståeligt, at man kan finde på at betale andre for at gøre skade på en. Men når man har det rigtig svært, kan det virke som om, at det er den eneste vej frem. Som du selv har skrevet, er det ikke sundt, men det er det, der har holdt dig i live. Jeg tænker, at du langsomt vil stoppe med at gøre skade på dig selv, når du hjælp til de ting, som du kæmper alene med.

For at du kan få hjælp til at det bliver bedre i skolen, hos din og hos din mor, så er der andre voksne, som skal hjælpe dig - BørneTelefonen vil også meget gerne hjælpe dig. Det betyder, at du skal være modig og stærk igen, og mit forslag vil være, at du skriver til din klasselærer og skoleleder. Det kan også være andre voksne og måske din storebror, som kan hjælpe dig med at få hjælp. Hjælpen skal du og din familie have fra den kommune, du bor i. 

Der er flere måder, kommunen kan få besked på. Din storebror har været en god støtte for dig, og ham skal du bevare kontakten med. Måske kan han hjælpe dig med at kontakte kommunen eller også kan du ringe og snakke med kommune? 

Du kan også overveje at ringe eller sms'e til BørneTelefonen på 116 111, så kan vi snakke mere om, hvad vi sammen kan finde ud af er bedst at gøre. Det kan være, at du har brug for, at en voksen fra BørneTelefonen, som vi kalder for en bisidder der hjælper dig med at snakke med kommunen og få hjælp til din familie, så det bliver rart at være hos din far og hos din mor. Mon det vil være en god hjælp for dig, så ring ind til os på 116111, så snakker vi mere om bisidder til dig.

 
Jeg håber, at du kan bruge nogle af mine råd og ideer. Jeg synes, du er en sej pige, der har en god indsigt i dig selv. Det er en god ting at kunne, og det hjælper dig også, nu hvor andre voksne skal hjælpe dig og din familie - hos far og hos mor.
 

Mange kærlige hilser og tanker fra 

BørneTelefonen