Jeg kan bare ik komme videre…

Hey jeg er en tøz på 13 som snart fylder 14. jeg kan bare ik komme videre med mit liv. hvis jeg ska skrive min livs historie vil det lyde som en stor skrækhistorie…

Da jeg var 7 år gammel blev mine forældre skilt altså i 2006. Mig, min mor, min anden fødte storesøster og min første fødte storesøster flyttede i en lejlighed et sted i jylland. min far og min mor er alkoholikere. nårh men min mor og far begyndte at se hinanden igen. det gjorde mig selvfølglig glad at min far begyndte at nærmest bo hos os. Min første fødte storesøster var flyttet hjemmefra jeg havde et meget tæt forhold til hende. jeg fik et tættere forhold til min anden fødte storesøster. Hun fortalte mig at min mor og far var alkoholikere.

Nårh men da jeg var omkring 9 år så jeg min far slå min mor. han gav hende en lussing. Jeg har os set ham give hende en knytnæve. Han har sikkert slået hende andre gange imens jeg har set det men det har jeg sikkert fortrængt. Da jeg var 10 år blev min anden fødte storesøster voldtaget af en af hendes venner. Hun manipulerede mig til at lyve om at ham der havde voldtaget hende havde misbrugt mig. Sagen blev sat i gang og jeg kom til videoafhøring. da jeg var 12 flyttede vi i en ny lejlighed. vi boede over et gammelt ægtepar og vi delte gang med dem.

Da jeg var 12 kom det frem at min søster manipulerede mig til at lyve om det. Det var min søster der fortalte til min mor at hun havde manipuleret mig til det.´Min søster kom ik i fængsel for det fordi at hun var under den kriminelle lavalder dengang det blev andmelt. min far stoppede med at bo hos. og min anden fødte storesøster kom på en instution fordi at hun havde tæsket en pige.

min mor kom på noget der hed antabus der gjorde at hun ik drak men hun drak aligevel. hun kom så på et behandlingshjem. min far passede mig i min mors lejlighed da hun var væk. en aften skulle jeg i by med mine veninder. da jeg kom hjem sad min far og drak. mig og min far kom op og skændes. han gjorde sådan at jeg slog mit hovede ind i en væg 2 gange. så vred han et viskestykke og slog mig med den 3-4 gange. så kastede jeg puder efter ham. derefter tog han hårdt fat i min arm og slæbte mig ud i køkkenet. jeg var nok 3 meter fra stolen der stod lænet op ad væggen. han kastede mig ind i væggen så jeg slog mit hovede hårdt. så satte han sig ned og ville tale med mig. jeg blev ved med at græde imens jeg sagde: “far vil du ik nok lade være, vil du ik nok lade mig være.” han lod mig så gå. jeg løb ind på mit værelse. fordi at jeg ik havde ryttet de puder op jeg havde kastet efter ham kom han ind på mit værelse og ville have fat i mig jeg sparkede ham så i ansigtet så lod han mig være.

næste morgen vågnede jeg før ham. han havde taget mit simkort dagen før så jeg ik kunne ringe efter hjælp. simkortet til min mobil lå på natbordet. jeg tog det og ringede til min første fødte storesøster og fortalte det hele. imens min mor var i behandling boede jeg hjemme hos hende. Efter den video afhøring er jeg blevet konstant bange for mænd! jeg er bange for at de vil misbruge mig eller voldtage mig. jeg kan ik lade være med at tænke på det. uanset hvor meget jeg tænker: “der sker ik noget” er det som om at jeg ik rigtigt stoler på mig selv. er der en måde jeg kan stoppe med at tænke at de gør mig noget?

Da min mor kom ud af behandlingen gik der 3 mdr. så faldte hun i der gik 7 dage før hun stoppede med at drikke. det er altid når hun bliver ked af det at hun falder i. og det er os der at jeg skærer i mig selv fordi at jeg er ked af at hun drikker. Er der en måde jeg kan stoppe med at være så ked af det når hun drikker?

Da min søster kom på den instution græd jeg i 3 dage. hver gang hun kommer hjem og tager afsted igen græder jeg i højst 3 dage. Jeg skærer os i mig selv fordi at jeg bliver mobbet i skolen. Jeg skammer mig over min personlighed. Når jeg skærer i mig selv har jeg det som om at så skærer jeg os i min personlighed sådan viser jeg at jeg skammer mig over den.

Eleverne på min skole har været med til at gøre sådan at jeg har meget lavt selvværd. Jeg bliver ved med at leve i fortiden. Altså jeg tænker hele tiden på at jeg så min far slå min mor eller at min mor rev mig i håret foran mine venner. eller hvor ondt det gjorde da min far rev mig i håret, kastede mig ind i vægge, slog mig med viskestykker eller truede mig med at slå mig med en bøjle hvis jeg ik var ordentlig. Er der en måde jeg kan stoppe med at tænke på alt det der skete dengang?

Håber at i har tid til at læse dette. Mvh. C