Kære pige på 12 år
Mange tak for dit brev! Jeg kan godt høre, at du har mange ting at se til og have ansvar for.
Jeg kunne godt foreslå dig, at du ikke startede til badminton, men samtidig er det måske netop gennem sport, at du har lov til at nyde din fritid og være sammen med vennnerne - et sted uden stress.
Skoletiden kan der jo desværre ikke ændres på, men måske kan du eller dine forældre, tale med dine lærerne om, at det er for mange afleveringer i den samme uge. Lærerne kan jo tale sammen, så I ikke bliver væltet af for mange afleveringsopgaver. Dine forældre kan også fortælle, at du ikke kan nå at aflevere i tide - Det kan også være på intra, de kan skrive til lærerne. Måske dine forældre så også kan se, at du har for mange opgaver derhjemme, når du også skal passe din skole.
Angående transporttiden frem og tilbage mellem din far og skolen, så er det rigtig ærgerligt, at der er så langt.
Måske kan dine forældre snakke om, at I børn er mere hos din mor nu, hvor din far er så meget væk med arbejdet. Så dine forældre også ved, at du ikke har det godt med alle de ting, du har fået ansvar for. Det er vigtigt, at dine forældre ved, hvor presset du føler dig. Det er jo et stort ansvar at skulle tage sig af sine søskende, når man samtidig skal passe sin skole og er presset på tid. Her er det godt, at dine forældre også husker deres fælles ansvar for, at I børn har det godt og støtter jer.
At du har ondt i hovedet hele tiden pga. øjet, kan også være til at du føler dig stresset. Men det lyder til, at det kan bliver bedre, når du kommer til øjenlægen. Hvis der er meget lang ventetid, så kan man ringe til øjenlægen og fx bede om en akut tid, så du ikke skal døje med hovedpine så længe. Man kan også kontakte en anden øjenlæge, som ikke har så lang ventetid. Det kunne du jo foreslå dine forældre. Når du har ondt i hovedet hele tiden, så burde du kunne få en akuttid. Nogle gange er lægerne også søde til at lade børn komme frem i køen.
Jeg tænker også, at det vil være godt, at du får talt med en lærer på skolen eller måske sundhedsplejersken omkring stressfølelsen og selvværdet. Det handler jo om din trivsel og om du har tid til at passe skolen. Sådan, som du har det nu, er ikke sundt eller godt for dig. Derfor er det vigtigt, at dine voksne omkring dig ved det, så de kan hjælpe dig. Hvis din klasselærer ved, at du føler dig meget presset for tiden, så kan der også tages hensyn til dig, så du føler, at der bakkes op om dig hele vejen rundt.
Du kan enten selv tale med din klasselærer, eller du kan tale med dine forældre om, at det kunne være rart for dig, hvis de talte sammen.
Det værste er ofte, hvis man føler sig alene og uforstået. Derfor håber jeg, at du vil sætte ord på dine tanker og følelser til dine forældre og i skolen, så du ikke skal gå med det hele selv.
Jeg vil ønske dig et stort held og lykke med det!
