Brev

jeg har problemer med at holde styr på mine små søskene

hvad skal jeg gøre hvis jeg er allene hjemme og de to små og de begynder at skendes?

Dreng, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng på 10 år.

Tusind tak for dit brev!

Når man er 10 år er det helt okay, at det er svært at holde styr på sine mindre søskende.

Kunne du spørge din mor eller din far, om du kunne slippe for at være alene hjemme med dine små søskende? Det er faktisk ikke dit ansvar at passe på dem og sørge for, at de ikke skændes.

Hvis du alligevel er alene med dem en gang i mellem, kan du sige til de to små, at de må gå ind i hver sit rum indtil de voksne kommer hjem. Du kan også sætte en leg i gang eller finde et spil I kan spille sammen. Måske er du dygtig nok til at læse en bog for dem eller måske har i en have eller en gård I kan gå ud og lege i? Små børn kan godt afledes fra et skænderi, hvis man foreslår noget sjovt.

Jeg synes, at du lyder til at være en god storebror, der ikke synes, at det er okay, at dine søskende de skændes. Det er imponerende flot, at du er opmærksom på at finde ud af hvad du skal gøre.

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med det.

Vi vil meget gerne hjælpe dig videre med det eller noget helt andet. Du kan ringe eller sms’e til BørneTelefonen på telefonnummer: 116111.

De Bedste Hilsener

BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat