Brev

Jeg har mistet min mor til stress

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige pige

Jeg kan mærke i alle dine sætninger, hvor højt du elsker din mor, og hvor tæt du er forbundet med hende. Hendes omsorg for dig, og hendes kloge råd og idéer har helt sikkert været med til at gøre dig så klog og empatisk som du er, tror du ikke? For du virker til at være en meget indsigtsfuld og følsom 15-årig.

Det kan være derfor du så skarpt mærker, hvor svær en periode din mor går igennem. Det er næsten som om det sker for dig - kan du genkende det? Det er der ikke noget mærkeligt i, men det er utrolig hårdt for dig – alt for hårdt. Det er tungt for et barn, når forældrene ikke trives psykisk. Jeg forstår godt din følelse af, at du næsten ikke kan være i rum sammen med hende. Det kan tyde på, at du bærer og tager din mors ting for meget ind.
Der er ikke noget du tage ansvar for, alene. Din mor skal finde en løsning og vej for at få det godt igen. Måske sammen med andre voksne (hendes mand, lægen, hendes arbejdsplads). Du kan støtte hende ved fortsætte med at elske hende. 

Du har ikke mistet hende – hun er ikke væk for evigt. Hun er i en slags dvale, kunne man sige. Derfor er hun ikke i stand til at vise dig sin kærlighed på samme måde. Men den er dér, indeni hende. Kærligheden vil aldrig forsvinde, uanset hvor dårligt hun har det.

Det som bekymrer mig mest er, at du skriver at du allerede lider af angst, og nu også er ved at udvikle stress og depression. Du skal have hjælp til, så du får det godt. Du er på efterskole og der vil jeg anbefale at snakke med en lærer. Bed læreren om tid til en snak om de ting, du fortæller her i brevet. Hvis du har brug for at tale med en psykolog, har du også ret til at tale med en skolepsykolog fra din kommune. Det skal efterskolen hjælpe med. Din far kan også hjælpe med at ringe til kommunen.

Selvom du ikke taler så meget med din far, så er han der. Jeg vil virkelig opfordre dig til at få en snak eller skrive med ham. Selvom han ikke er din mest fortrolige, så kunne han måske være god at dele dine bekymringer med.  Måske har du ikke haft så meget behov for at have ham tæt på? Måske, fordi han ved at du er så tæt med din mor?

Jeg kan jo kun gætte, men jeg kunne du få gavn af støtte fra din far. Du kan måske slippe for at føle, at du står helt alene tilbage. Vil det være ok at lette dit hjerte hos din far.

Hvis mine forslag ikke lige er sagen, så ring ind til os, og få en snak med en rådgiver snarest. Uanset hvad du vælger at gøre, så håber jeg, at du snart får noget støtte.

De kærligste tanker fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat