Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har grædt så meget at jeg ikke kan mere.

Lm Hej,
jeg er 14 og hedder E. Jeg elsker mine forældre, men de er virkelig svinske over for mig og er altid ligeglad med hvad de siger. De sårer mig heletiden 🙁

Jeg har problemer med fravær i skolen, men jeg går et viiiirkelig godt sted og lære en masse 🙂 problemet er at jeg tit er hjemme (ca 1 dag om ugen højst) jeg kæmper med at komme i skole, men bliver tit syg, dårlig og har problemer med at sove rigtigt.

Mine forældre ser ikke at jeg har det dårligt, det eneste de tror er at jeg lyver for dem. Da de fortalte mig at de ved jeg lyver, blev jeg virkelig såret og græd. Jeg følte jeg var et “dårligt barn” og jeg ikke var god I dag fik jeg også min mor til at græde. Hun råbte af mig og sagde hun var ligeglad om hvordan jeg har det, jeg skal bare i skole!

Har været igennem en del for tiden, det har gjort jeg har fået det dårligere, er mere stille og kan ikke græde. Grunden til jeg stadig er her idag er min bedste ven M han betyder meget og har hjulpet mig urolig meget. Jeg har også været igennem en masse mobning på min gamle skole og min mor truer med at sende mig tilbage til den. 🙁 Tak på forhånd! Håber jeg får hjælp!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år.

Tak for dit brev. Det lyder, som om det er gået helt galt mellem dig og dine forældre, så jeg kan godt forstå, at du beder om hjælp. Jeg bliver lidt bekymret, når du skriver, at du ikke kan græde mere, men nu bare er stille.

Heldigvis er der 2 lyspunkter i dit liv, nemlig din ven M og din gode skole. Det er godt at vide.

Når det går så dårligt mellem børn og forældre, kan det sommetider være en god idé at komme lidt væk fra hinanden. Hvis de daglige skænderier holder op, kan man nemmere mærke  kærligheden, som du også har til dine forældre.

Derfor kunne det måske være en idé, hvis du kunne komme til at bo et andet sted, f.eks. på en ungdomspension. Hvis du synes, det kan være en mulighed, kunne du bede én af dine lærere på din skole om at hjælpe dig med at kontakte Børne/Ungeafdelingen i din kommune. Så kan de hjælpe dig med at finde ud af om det kunne være en mulighed, eller om der er andre måde, de kan hjælpe dig på. - I hvert fald har kommunen pligt til at hjælpe dig, når det er så svært derhjemme at du ikke føler, du kan græde mere.

Du kan også i den forbindelse overveje, om du vil have hjælp fra Børns Vilkårs Bisidderkorps. En bisidder er en person, der kan hjælpe og støtte dig ved møder f.eks. med en sagsbehandler. Du kan læse mere om vores bisidderordning her >>.

Hvis du har brug for at snakke med en rådgiver om mit forslag, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller logge dig ind på UngeChatten eller vores SMS rådgivning.

Kærlig hilsen fra BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat