Brev

Jeg har et had til min far

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej dreng

Der er ingen tvivl om, at det påvirker hele familien, når din har handler egoistisk, taler nedladende – og i det hele taget opfører sig narcissistisk. Du skriver selv, at det først og fremmest er gået ud over din mor og dig. Og at det er blevet særligt slemt efter selvmordet i din familie.

Din mor føler sig værdiløs og har oplevet depression. Din fars måde at være på har uden tvivl nok haft stor indflydelse på hendes psykiske sygdom, præcis som du skriver. Du er vidne til, hvordan det gennem livet har påvirket din mor at blive talt sådan til og stadig gør det. Og det er med til at give dig et stort had. Derfor er det godt, at du handler nu – og skriver til os. For som du selv skriver, så er det ikke sundt at gå rundt med.

Når dit had, er blevet så stort, at det nu er svært at bære rundt på, dækker det nok også over det svigt, du har måttet leve med gennem din opvækst. For du har ikke haft en far, der passede godt på sin familie – sådan som en far skal. Det må have været frustrerende at mærke, hvordan det har påvirket de mennesker, som er allertættest på dig – og dig selv.

Når man føler så meget vrede, at det bliver til had, kommer man tit til at tænke sort/hvidt, bliver fordømmende og undgår dialog. Men når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at hadet ikke fylder alt. For du tænker over, hvad der ligger bagved din fars handlemåde, og du afskriver ham ikke. Du er åben for at nå ham –  om muligt med konfrontation.

Gennem tiden har du brugt mange kræfter på at forstå ham - i stedet for at dømme ham. For du taler ikke bare om de narcissistiske og egoistiske træk, der knytter sig til din fars personlighed. Men også om ting, der helt forståeligt har traumatiseret ham og sandsynligvis også har forstærket dem. Det mest sandsynlige er, at disse - men også andre ting - ligger bag den måde, han behandler jer på. Måske er han også presset af jobmarked og dårlig økonomi Måske fortolker han også den kultur han kommer fra, som om, at han har ret til at være sådan overfor jer. Måske har han ganske simpelt vænnet sig til at have en dårlig stil … måske flere andre ting…

På trods af det holder du fast i muligheden for at trænge igennem til ham, for du overvejer nu at konfrontere ham.  Måske fordi du i sidste ende håber på, at konfrontationen kan give din mor og jer andre et familieliv, hvor I ikke føler jer behandlet nedladende og værdiløst. Men som du selv skriver, så er du bange for, om du kan nå ind til ham, og hvad udfaldet bliver… Bag den sætning i dit brev, ligger der sikkert mange forestillinger om ting, der kan ske!

Når du alligevel tænker på at konfrontere ham, er det måske fordi, du nu må handle i overensstemmelse med det, du egentligt tænker, og som skinner igennem dit brev: Nemlig at alle har ret til at blive respektfuldt behandlet og ret til at blive værdsat for det, de er.

Det er ikke til at sige, hvad der vil ske, hvis du konfronterer ham. Og om du vil kunne nå ind til ham. Men du kan tænke grundigt over, hvordan du vil gøre det – og forberede dig godt. Når du har konfronteret ham, kan du – uanset hvordan det er gået – fortælle dig selv, at du stod fast på dine værdier og gjorde, hvad du kunne. Her er nogle ting, du måske kan bruge:

1) Måske kunne du gå sammen med andre i familien? Du skriver jo, at det også er gået ud over dem. Så vil du ikke være alene om at skulle konfrontere ham? I sidste ende er du måske den i familien, der tør og vil. Hvis det er på den måde, er det rart at have talt godt med de andre inden. Så det ikke kun er din fars udlægning og synspunkter, som personerne i din familie kender til.

2) En rådgivning som www.etniskung.dk kan være en mulighed, når du tænker over, hvordan du vil gøre det. De ved en del om det med at være i klemme mellem forskellige kulturer. De taler med mange unge, som af den ene eller anden grund, har brug for at konfrontere familiemedlemmer. De kan måske give råd og tips, der kan blive værdifulde for dig.

3) En rådgivning som www.Psykiatrifonden.dk kan være en mulighed. De ved noget om psykisk sygdom og depression, som du ser hos din mor og sammenhængen til de psykiske træk, du oplever hos din far. De er vant til at tale med pårørende og kan også have råd og ideer, der kan være værdifulde.

4) Det er også altid en mulighed, at du kan ringe til din kommune. Der kan du få oplyst, hvilke muligheder kommunen har for at hjælpe. I første omgang kan du vælge tale med kommunens anonyme rådgivning.

5) Rundt om i landet findes der krisecentre for kvinder, hvis din mor en dag skulle stå i en akut situation – mon hun ved det? Organisationen, der hedder LOKK, kan henvise. De har tlf. 70 20 30 82 og er åben døgnet rundt. Måske kunne det være rart for din mor, om I sammen undersøgte lidt nærmere om denne mulighed.

6) Måske vil du på et tidspunkt selv få behov for at tale med nogen. For det er belastende for børn og unge at vokse op med en situation, som den du beskriver. Jeg ved at andre børn og unge i din situation har haft stor gavn af at tale om det med en psykolog. Du kan undersøge på Psykiatrifondens hjemmeside, om din kommune giver gratis psykologhjælp til unge. Du kan også tale med din egen læge om din situation. Hvis din læge henviser dig, vil det også være gratis. 

Nogle gange skal man prøve flere forskellige ting. Hvis du ikke føler, at du får en hjælp, der passer til dig, så giv ikke give op - men prøv igen!  Eller gå videre til næste mulighed. Vær åben overfor de muligheder, der viser sig. Ligesom du har gjort ved at skrive til BørneTelefonen.

Du skriver til mig om det had, du bærer rundt på. Men jeg kan også se, at du har så meget andet. Du udtrykker dig klart. Du analyserer ting. Du tænker på andre. Du er klar over dine egne værdier. Du har mod. Du opsøger muligheder. Alle disse ting er en del af dig, og heldigvis er der plads til dem. For hadet har ikke taget hele pladsen. Derfor tror jeg, at du på trods af din opvækst, vil lade din styrke definere din fremtid. Du har uden tvivl meget at byde på og sikkert kunne en støtte for andre engang. 

Jeg sender mange varme tanker til dig

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat