Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har det virkelig dårligt

Jeg har det altid skit når jeg er hjemme hos min far. Jeg har undt i maven og når jeg siger det til ham bliver han altid mega sur

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Du har sendt dit brev til Børn Hjælper Børn. En fra BørneTelefonen har besluttet, at det er bedst, at du får svar af en voksen rådgiver. Vi håber, at du alligevel vil kunne bruge svaret. Dit svar kommer her:

Kære 10-årige pige

Jeg kan se, du har skrevet, at du altid har det skidt hjemme hos din far. Hvor er jeg glad for, at du har skrevet til os. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig.

Nogle gange kan det være svært at fortælle, hvordan man har det indeni. Jeg synes, det er sejt og modigt, at du har fortalt din far, at du har ondt i maven.

Når man har ondt i maven og har det skidt, er det nemlig rigtig godt at fortælle det til en voksen. Nogle gange kan følelsen af at have ondt i maven forsvinde, når man siger højt, hvad man føler. Jeg synes, det er så godt af dig, at du har fortalt det til din far.

Du har skrevet, at din far altid bliver mega sur. Det lyder til, at det ikke hjalp at snakke med ham. Er det mon sådan, du har det?

Jeg tænker, om du mon har fortalt, at du har det skidt til en anden voksen end din far? En voksen som du synes er rigtig sød, og som du er tryg sammen med. Måske en sød lærer, sundhedsplejersken på din skole eller din mor? Det vigtigste er bare, at det er en du kan lide.

Det er de voksnes ansvar, at du har det godt. Derfor skal de også prøve at hjælpe dig, hvis du fortæller, at du har ondt i maven hos din far. Måske de også kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor du får det skidt hos din far.

Du må altid skrive til BørneTelefonen igen. Vi kan også hjælpe dig, hvis du har lyst til det. Du kan ringe på vores telefonnummer, som er 116111 og høre mere.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig.

Jeg håber, at du får det bedre hos din far. Kæmpe kram til dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat