Brev

Jeg har det svært

Hejsa

Jeg er en pige på 15 år og går i 9 klasse

Jeg har det utrolig svært derhjemme og har brug for hjælp. Mine forældre vil mig det bedste men jeg føler ikke at de forstå mine problemer. Jeg har det utrolig godt i skolen, og har en masse gode venner. Jeg har utrolig gode karakterer og går op i mit liv.

Jeg er stort set altid træt når jeg kommer hjem fra skole, og lægger mig for det meste oppe på mit værelse

Jeg træner 3 gange om ugen og arbejde en gang om ugen. Mine forældre syntes at det er et kæmpe problem at jeg ikke er noget mere sammen med dem og bare ligger for mig selv. De siger at jeg ikke gør noget som helst for familien og at jeg ikke kan noget selv. Jeg prøver, og jeg kan godt se at jeg har et problem fordi at jeg har nogen gange svært ved at tage mig sammen og gøre noget. Jeg prøver virkelig men kan godt selv se, at jeg har en problem og siger til mine forældre at jeg har brug for hjælp.

De skriver til min lærer og siger at jeg ikke er sammen med nogen socialt og og at de opfordre mig til det, og ligger for mig selv med min skærm mindst 80% at døgnet.

Udover at jeg rent faktisk er sammen med nogen udover skole mindst 5 gange om ugen, og stort set kun selv tager intiativ til det, ser de stadig det som et stort problem. Jeg får afvide at de altid vil hjælpe mig og prøver. Men jeg for mega meget skældud når jeg prøver at udtrykke min mening. Og får af vide at jeg er grunden til at det ikke går fantastisk for min mors virksomhed.

Ved godt at det er meget indviklet det jeg skriver her.

Jeg kan snart ikke finde ud af hvad der er det rigtige at gøre og har bryg for hjælp. Min mor siger jeg spiser mega meget udsundt og ikke kommer udenfor. Jeg spiser stort set ingen usundt eller noget som helst, og når vi fx bager kage eller får slik, siger jeg altid nej men alligevel bliver det nogengange sat hen til mig eller jeg bliver spurgt 4 gange om jeg er sikker. Og så siger jeg ja til sidste i nogen sammenhænge for ellers tror mine forældre at jeg er sur eller noget. Omvendt hvis jeg ikke har spist særlig meget siger de at jeg SKAL gå ned at tage noget mad.

Heg er super forvirret og græder utrolig meget, især for mig selv.

Mine forældre vil gerne hjælpe mig, men jeg tror ikke at de forstår mig og jeg har brug for at vide hvad jeg skal gøre, for kan snart ikke finde ud af det mere.

Jeg er begyndt at skippe træning fordi min mor og jeg skændes og jeg dermed ikke kan holde mine tårer tilbage til træning. Jeg sidder og skal på arbejde lige nu, og ved ikke om jeg burde, for hvis så føler jeg at jeg “ smutter” fra problemerne og er bange for at jeg begynder at græder men omvendt hvis jeg bliver hjemme og får snakket med min mor omkring det her, så er jeg bange for at hun siger noget om at jeg ikke er sammen med nogen. Da jeg endte med at skippe træning igår, sagde hun at jeg så ikke må tage med til min venindes fest fredag, og mine veninders fødselsdag lørdag…..

Jeg har brug for at vide hvad jeg skal gøre, da jeg snart ikke kan finde ud af mig selv og ikke ved hvad jeg vil mere og om jeg gider at leve….
Min mors løsning er bl.a at jeg kun må se skærm 30 min om dagen
Skal spise sundt
Og gå tidligt i seng og stå tideligt op hver morgen.

Vh den 15 årig pige

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt at du skriver herind, for det lyder som om at du virkelig kan bruge noget støtte og noget hjælp. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret og har det svært.  For det lyder som om, at dig og dine forældre ikke ikke helt taler samme sprog lige nu.

For mig lyder det som om, at du er en helt normal teenager, som dog modsat mange andre på din alder har styr på rigtigt meget. Du har det godt i skolen, har gode venner, gode karakterer, træner, spiser sundt og har et arbejde. Du klarer faktisk rigtigt meget og går så meget op i dit liv, at jeg tror de færreste voksne, klarer det lige så godt som dig. Og ja så er du træt nogle gange og har brug for at lade op alene, men det kan jeg godt forstå.

Det lyder som om, at dine forældre stiller nogle meget store krav til dig. Samtidigt lyder det til, at de ikke rigtigt formår at se, at du rent faktisk allerede opfylder alle de krav som de stiller og mere til. Og måske handler deres krav mere om dem og deres forventninger til dem selv og slet ikke om dig. Det kan ske at forældre kommer til at ligge deres egne forventninger og drømme over på deres børn, uden at de selv er helt klar over det. Giver det mening?

Det er dine forældre der skal sørge for at du har det trygt og godt i jeres familie. Det er også dine forældres ansvar, at der er en så god stemning i jeres familie, at du har lyst til at være sammen med dem. Det er dem der skal være de gode rollemodeller. De kan selvfølgelig sætte nogle grænser, ud fra hvad de tror er rigtigt, men du har ret til at blive hørt. Det er og kan aldrig være dit ansvar hvad der foregår i deres liv og i din mors virksomhed.

Jeg er sikker på at dine forældre vil dig det bedste, men det lyder, som du selv er inde på, som om at de ikke helt ved hvad det er. Og jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Nogle gange kan forældre blive helt overinvolverede i deres børns liv og glemme at leve deres eget. Nu kender jeg jo ikke dine forældre, men jeg er sikker på, at de allerfleste gør det ud af kærlighed. Selvom det ikke altid føles sådan.

Jeg tænker at det er super vigtigt, at du taler med dine forældre om, hvordan du har det. Og hvis det er svært, kan det måske være en mulighed at skrive et brev til dem. Fortæl hvordan det er at være dig lige nu og hvordan du ønsker det skal være i fremtiden. Du kan eventuelt også vise dem dit brev til mig og mit svar. Nogle gange er det ikke så meget der skal til, for at skabe en kæmpe forandring.

Er det helt umuligt at tale med dine forældre om det, tænker jeg at det er rigtigt vigtigt, at du taler med en anden voksen om, hvordan det er at være dig derhjemme lige nu. Måske har du et familiemedlem eller en lærer, som du er ekstra tryg ved. Og jeg tænker også at det vil være godt for dig at tale med dine veninder om, hvordan du har det og hvad der er svært i dit liv lige nu.

Jeg tænker at du har brug for noget støtte og hjælp til at føle at du er rigtig og at du er helt ok som dig, helt uden at du skal præstere eller være noget bestemt. Du lyder som en pige der tænker meget over tingene og har styr på rigtigt meget. Samtidigt tænker jeg at det er en kæmpe styrke at du har skrevet herind og rakt ud efter hjælp. Det er den styrke du skal bruge, til at få hjælp til at få det godt igen.

Jeg håber at mit brev giver mening for dig. Det allervigtigste for mig er, at du i hvert fald ved at du er helt som du skal være. Og at det ikke er dit ansvar. Du har brug for noget hjælp og støtte og kan det ikke være fra dine forældre, så fra en anden voksen som kan se dig og støtte dig. Du skal ikke gå alene med alt det her. Du er også altid velkommen til at skrive herind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Jeg ønsker dig alt det bedste og sender dig et kram og varme tanker.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat