Jeg har det svært

Kære pige på 15 år

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt at du skriver herind, for det lyder som om at du virkelig kan bruge noget støtte og noget hjælp. Jeg kan godt forstå, at du er forvirret og har det svært.  For det lyder som om, at dig og dine forældre ikke ikke helt taler samme sprog lige nu.

For mig lyder det som om, at du er en helt normal teenager, som dog modsat mange andre på din alder har styr på rigtigt meget. Du har det godt i skolen, har gode venner, gode karakterer, træner, spiser sundt og har et arbejde. Du klarer faktisk rigtigt meget og går så meget op i dit liv, at jeg tror de færreste voksne, klarer det lige så godt som dig. Og ja så er du træt nogle gange og har brug for at lade op alene, men det kan jeg godt forstå.

Det lyder som om, at dine forældre stiller nogle meget store krav til dig. Samtidigt lyder det til, at de ikke rigtigt formår at se, at du rent faktisk allerede opfylder alle de krav som de stiller og mere til. Og måske handler deres krav mere om dem og deres forventninger til dem selv og slet ikke om dig. Det kan ske at forældre kommer til at ligge deres egne forventninger og drømme over på deres børn, uden at de selv er helt klar over det. Giver det mening?

Det er dine forældre der skal sørge for at du har det trygt og godt i jeres familie. Det er også dine forældres ansvar, at der er en så god stemning i jeres familie, at du har lyst til at være sammen med dem. Det er dem der skal være de gode rollemodeller. De kan selvfølgelig sætte nogle grænser, ud fra hvad de tror er rigtigt, men du har ret til at blive hørt. Det er og kan aldrig være dit ansvar hvad der foregår i deres liv og i din mors virksomhed.

Jeg er sikker på at dine forældre vil dig det bedste, men det lyder, som du selv er inde på, som om at de ikke helt ved hvad det er. Og jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Nogle gange kan forældre blive helt overinvolverede i deres børns liv og glemme at leve deres eget. Nu kender jeg jo ikke dine forældre, men jeg er sikker på, at de allerfleste gør det ud af kærlighed. Selvom det ikke altid føles sådan.

Jeg tænker at det er super vigtigt, at du taler med dine forældre om, hvordan du har det. Og hvis det er svært, kan det måske være en mulighed at skrive et brev til dem. Fortæl hvordan det er at være dig lige nu og hvordan du ønsker det skal være i fremtiden. Du kan eventuelt også vise dem dit brev til mig og mit svar. Nogle gange er det ikke så meget der skal til, for at skabe en kæmpe forandring.

Er det helt umuligt at tale med dine forældre om det, tænker jeg at det er rigtigt vigtigt, at du taler med en anden voksen om, hvordan det er at være dig derhjemme lige nu. Måske har du et familiemedlem eller en lærer, som du er ekstra tryg ved. Og jeg tænker også at det vil være godt for dig at tale med dine veninder om, hvordan du har det og hvad der er svært i dit liv lige nu.

Jeg tænker at du har brug for noget støtte og hjælp til at føle at du er rigtig og at du er helt ok som dig, helt uden at du skal præstere eller være noget bestemt. Du lyder som en pige der tænker meget over tingene og har styr på rigtigt meget. Samtidigt tænker jeg at det er en kæmpe styrke at du har skrevet herind og rakt ud efter hjælp. Det er den styrke du skal bruge, til at få hjælp til at få det godt igen.

Jeg håber at mit brev giver mening for dig. Det allervigtigste for mig er, at du i hvert fald ved at du er helt som du skal være. Og at det ikke er dit ansvar. Du har brug for noget hjælp og støtte og kan det ikke være fra dine forældre, så fra en anden voksen som kan se dig og støtte dig. Du skal ikke gå alene med alt det her. Du er også altid velkommen til at skrive herind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Jeg ønsker dig alt det bedste og sender dig et kram og varme tanker.

Kærlig hilsen BørneTelefonen