Brev

Jeg har det skidt

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Det kan godt være, at du ikke selv føler det, men jeg synes, du er meget modig – for i løbet af meget kort tid har du faktisk gjort to ting for at få det bedre. Du har “åbnet op” for nogle klassekammerater, og du har skrevet herind. Sådan! Du mangler du bare lige det allersidste, nemlig at få talt med dine forældre..

I brevet skriver du nemlig, at du gerne have hjælp fra dine forældre, og det forstår jeg godt. Men før de kan hjælpe dig, må de vide, hvordan du har det. Så måske kan du starte med at sige til dem, at du er lidt bange for at fortælle dem “noget”, fordi du er bange for deres reaktion? Måske kan I på forhånd aftale, at de ikke må sige, at det “bare er fordi, du er teenager”. Hvad tænker du om den ide?

En anden mulighed er, at du viser dem det brev, som du har sendt til BørneTelefonen. Jeg synes nemlig, at du i brevet virkelig får forklaret, hvordan det er at være dig for tiden. Det kan måske give anledning til en god snak med dine forældre, hvor I kan finde ud af, hvordan du kan få den hjælp, som du mangler.

Det kan også være, at der er en anden voksen, du kan tale med? Det kan fx være din lærer? Han/hun kan måske efterfølgende hjælpe dig med at få fortalt dine forældre, hvordan du har det? Så er det ikke noget, du skal gøre alene. Måske det kunne være en hjælp?!

Afslutningsvis skal du også vide, at alle skoler har tilknyttet en skolepsykolog, så det kan også være, at du kan finde ud af, hvornår han/hun er på din skole? De fleste steder plejer man at kunne kigge forbi “kontoret”. Og du kan altså få hjælp til de ting. som du har skrevet om. Det kan være øvelser, tankeøvelser og andre ting, som fx en psykolog kan hjælpe med.

Jeg håber, du har fået nogle ideer til, hvad du kan gøre, så du kan få hjælp til at få det bedre.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat