Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har det bare skidt for tiden…

Hej

For et par måneder siden flytte jeg skole. Og nu er pigerne fra min nye klasse begyndt at moppe mig. Jeg har det hele tiden som om jeg bliver bagtalet. Jeg savner bare min gamle klasse og vil rigtig gerne tilbage.

Siden mig og min mor flyttede er hun begyndt at sige at jeg skal styrketræne med hende. Og det har jeg virkelig virkelig ikke lyst til. Det er tre gange om ugen.

Jeg savner bare mit gamle liv.

Hilsen pigen på 13 år

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pigen på 13 år.

Hvor er det sejt, at du skriver herind. Det fortæller mig, at du er god til at mærke dig selv og dine egne behov. Det er en enormt styrke – den skal du holde fast i. Jeg vil prøve at hjælpe dig så godt, som jeg kan.

Der er mange, som skriver herind, at de oplever en form for ensomhed det første stykke tid, når de flytter skole. Alt er nyt og der er intet, som man kender det. Er det mon også sådan, at du har det?

Det er helt normalt at føle sig ensom, og der er flere end man tror, som har det sådan. Men det er noget, som kan ændres. Hvis du vil, kan du klikke videre og læse lidt om, hvordan andre oplever ensomhed og nederst i linket er der 5 gode råd til at komme ud af ensomheden igen. Klik her

Når du skriver, at du har det som om, at du hele tiden bliver bagtalt, får det mig til at tænke på, at den følelse muligvis bliver forstærket af, at du måske føler dig lidt alene? Måske du kan nikke genkendende til det.

Når det er sagt, så er der ingen, som skal mobbes. Du har faktisk ret til ikke at blive mobbet. Det er din skoles ansvar, at der ikke sker mobning. For nogen kan det hjælpe at snakke med en voksen. Har du mon fortalt din mor om, hvordan du har det på den nye skole?

Hvis du tænker, at det er svært at snakke om, kunne du måske vise hende dit brev og mit svar, så er jeg sikker på, at snakken begynder lige så stille derfra.

Det kan også være, at du føler, at det kunne give mening for dig at snakke med din lærer om det? Det vigtigste er, at det er en voksen, som du føler dig tryg ved og har tillid til.

Det er også vigtigt, at du ved, at det ikke er dit problem, men det er hele klassens problem. Det skal være rart for alle at gå i skole.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om, hvordan andre har det med at blive mobbet. Du er nemlig ikke alene – klik her.

Du skriver, at du ikke har lyst til at styrketræne med din mor tre gange om ugen. Er der mon noget andet, som du kunne have lyst til at gå til?

Når du går til en aktivitet, så møder du nye mennesker og nye venskaber opstår. Måske det kunne være en måde for dig at få nogle nye venner. Det behøver jo ikke være en sport. Det kan også være et eller andet kreativt eller noget musik, hvis du nu er til det.

Måske du allerede nu har noget i tankerne. Hvis du tænker, at det giver mening for dig, kunne det måske også være starten på snakken med din mor om, hvordan du har det.

Du kunne sige: “mor, jeg har tænkt over, at jeg godt vil møde nogle nye venner. Vil du hjælpe mig med at finde ud af, om jeg kan gå til XX. Jeg har det faktisk heller ikke så godt på den nye skole endnu.”

Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for anonymt at tale med en voksen.

Jeg håber, at du tager det næste skridt og snakker med din mor eller en anden voksen om, hvordan du har det. Du har i hvert fald vist mig, at du har modet. Det kræver nemlig at skrive herind.

De bedste hilsner fra

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat