Jeg har burg for luft, Mor
Dette er måske det mest ligegyldige nogensinde. Jeg har skrevet herinde før, dog over SMS.
Dette er et helt andet emne, som meget pludselig er dukket op.
Jeg ved, at når man går over i “teenager-facen” så bliver det svært for både forældre og børn.
Jeg har aldrig følt, at mine forældre og jeg var kommet helt ind i den face. I hvert fald ikke som mine andre venner.
Jeg skændes sjældent med dem. Faktisk aldrig rigtig. Vi kommer meget fint ud af det med hinanden.
Jeg er det tredje og sidste barn. Det giver mig en del fordele : jeg får lov til lidt mere bl.a.
Dog er et problem opstået. Det er nok mit første og eneste problem med forældre. Ja, med min mor.
Hun kan ikke give slip. Hun giver mig ikke nok luft for tiden. Hun er omklamrende. Jeg ved, hun gør det i den bedste mening. Min mor viser sin kærlighed til mig. Hun kysser mig og krammer mig. Det fint nok, bare der ikke er for meget af det.
Jeg synes hun er lidt for meget, og jeg får det dårligt indeni, når hun gør det for meget. Hun kalder mig “søde skattemus” hele tiden. Det er fordi hun elsker mig. Det ved jeg. Men hun bliver sur, når jeg trækker mig tilbage.
Jeg bliver kaldt “sart” af resten af familien. Det er jeg sikkert også, men jeg har bare virkelig brug for luft. Mere luft end andre. Jeg elsker at være alene.
Familien derhjemme kan aldrig rigtig tage noget seriøst, det er meget sjovt det meste af tiden. Men når jeg så mener noget, så bliver det yderst sjældent taget alvorligt.
Jeg prøver at forklare, at jeg vil klare ting selv, at jeg vil være mig selv.
Det har min søde mor svært ved. Jeg troede det ville være nemmere end for mine ældre søskende, men det er sværere med mig. Måske er det fordi, jeg er hendes sidste. Måske fordi jeg har for travlt ud af døren.
Men det at hun omklamre mig, det giver mig endnu mere lyst til at flyve fra reden.
Jeg tør næsten ikke vise at jeg er sur eller lidt trist foran hende, for så bliver hun for meget. Det gør mig trist og mut.
Selvfølgelig ikke hele tiden. Vi finder ud af det, det meste af tiden.
Men jeg har enligt brug for hjælp, til at sige fra UDEN at såre hende. Det er det sidste jeg vil. Jeg elsker hende jo. Selvfølgelig.
Men jeg ved ikke helt hvordan jeg gør.
Jeg håber I læser brevet?
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.