Hej pige på 15 år.
Du gør alle de rigtige ting! Du har fortalt dine forældre, hvordan du har det og du er samtidig i gang med at få noget hjælp. Du er mega sej!
Lige nu lyder det til, at du sidder i en vente position. Du venter på, at du kan få den hjælp, som passer bedst til dig. Når man har en spiseforstyrrelse, så er det en lang proces man skal igennem for at komme ud af spiseforstyrrelsen. Du er kommet rigtig langt, da du er nået frem til, at du gerne vil have hjælp. Lige nu sidder du i en svær situation, da du er klar til at få hjælpen, men der er desværre lidt ventetid, før du kan få hjælpen.
Jeg tror, at det vil hjælpe dig at snakke åbent om det med dine forældre. Du kunne måske spørge dem ad, om de har hørt noget fra lægen, fordi du har brug for hjælp nu. Dine forældre kunne måske også ringe til lægen og høre om han ved, hvor lang ventetid der er. Selvom det er svært, så synes jeg også, at du skal fortælle, at du lige nu, kaster op 2 gange om dagen, og at du er rigtig ked af det. Dine forældre kan hjælpe dig bedst muligt, hvis du fortæller dem, hvordan du har det.
Du har taget det aller største skridt lige nu ved at bede om hjælp. Så du har intet at være flov over. Slet ikke over for dine forældre. De vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig.
Der er desværre ikke så meget at gøre ved ventetiden. Så det gælder om, at du får brugt den ventetid bedst muligt. Hvad kan du godt lide at lave i din fritid? Jeg tænker, at det er en rigtig god idé, at du laver alle de ting, som du godt kan lide. Er der tidspunkter i løbet af dagen, hvor bulimien er mindre i fokus? Hvis du kan finde små huller, hvor bulimien ikke fylder så meget, så gælder det om at dyrke de huller. Det kan f.eks. være når du er sammen med din familie eller venner. Det kan måske også være, når du ser TV eller går en tur.
Når du finder de her små huller, så vil tiden gå lidt hurtigere og jeg tror, at du har brug for at tiden går lidt hurtig lige nu. Det kan også være, at du sammen med dine forældre kan arrangere at I tager lidt væk i weekenderne.
Prøv at få snakket med dine forældre om det og så kan det også være, at dine forældre kan få et mere konkret svar på, hvornår du kan få en aftale med en børnepsykiater.
Jeg ved, at det er svært, men se om du ikke kan holde ud lidt mere. Husk på at du er mega sej, og at hjælpen er på vej.
De bedste hilsner fra BørneTelefonen.
