Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har brug for hjælp

Hej

Jeg er en pige på 17 år, som får det værre og værre sygisk. Det er en længere historie, som startede da jeg gik i 8 klasse. Jeg havde en masse veninder, men lige pludselig valgte de at ignorer mig. De sagde jeg var mærkelig og vi ikke delte nogen interesser, så de gad ikke være sammen med mig.

Jeg blev så ked af det og frustreret at jeg begyndte på selvskade, men holdte hurtigt op igen. Min mor og jeg valgte derfor at jeg skulle tage 9 klasse på efterskole, hvilket var et af mine bedste år i mit liv. Men jeg havde op og ned ture alligevel. Som førte til mere selvskade, jeg sagde ikke noget til nogen, får de ville bare sige det videre. Der skulle ikke særlig meget til, før jeg gik helt ned.

Jeg valgte at tage 10 klasse på samme efterskole, men det gik ned af bakke, havde ikke overskud til noget, jeg spiste ikke, havde ikke lyst. Jeg valgte at tage til lægen, som konstateret at jeg havde stress. Så jeg stoppede.

Efter gik alt rigtig godt, men nu er jeg på vej ned igen. Det skal lige siges at min bror er autist og min mor har en sygisk sygdom som kan gøre hende deprimeret den ene dag og oppe og køre den anden.

Men hver gang jeg siger at jeg har det skidt, flipper de helt ud og siger at jeg skal komme op af min seng. Og hjælpe til, men de fatter ikke hvor lidt overskud jeg har, jeg kan græde over de mindste ting, og jeg har bare lyst til at være alene så meget jeg kan.

Ser sjældent mine venner og veninder, for har ikke overskud. Er generelt bare ked af det og i dårlig humør, og ved ikke hvad jeg skal gøre, for mine forældre fatter ikke hvordan jeg hat det…

Jeg har overvejet at gå til lægen, men er bange får at hun ikke forstår mig. Og det skal lige siges at der er meget mere at fortælle, men det her er kort sagt hvordan jeg går og har det.

Hilsen hende på 17.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Mange tak for dit brev, hvor du giver tydeligt udtryk for, at du har det rigtig svært. Det er godt, du reagerer, så du kan få noget hjælp.

Ud fra det du fortæller om din familiebaggrund, lyder det som om, at der ikke er det store overskud lige nu derhjemme. Derfor synes jeg helt sikkert, at du skal gå til lægen og forklare, hvordan du har det. 

Du skriver, at du er bange for, om hun kan forstå dig. Du skal vide, at lægen er vant til at tale med patienter, der har det lige som dig. Du kunne fortælle hende om din baggrund på samme måde, som du har gjort i dit brev til os. For her beskriver du så fint, hvordan du lige nu kæmper med selvskade, stress og nedture, samt hvordan din familie ikke rigtig kan støtte dig. Du kan også vise hende dit brev – måske vil det være nemmere for dig end at sige det højt?

Lægen vil kunne henvise dig til yderligere hjælp – fx hos en psykolog. Og måske ville det faktisk være en god ide for dig at gå til psykolog i en periode? Så du kan få talt om de ting, der er svære. Og psykologen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du skal takle tilværelsen lige nu. 

Nu ved jeg ikke, om du går i gymnasiet eller på en anden ungdomsuddannelse? Men hvis du gør, kan du også kontakte din lærer eller studievejleder og høre om muligheden for at tale med en psykolog tilknyttet skolen. Og det vil måske også kunne være en hjælp for dig, at dine lærere ved, hvordan du har det? Så de kan støtte dig på skolen.

Til sidst vil jeg også anbefale dig, at du betror dig til nogle af dine venner. Du skriver, at du ikke har overskud til at se dem. Men måske er det netop fordi, du ikke har fået fortalt dem, hvordan du har det? 

Det kan gøre så meget godt at få talt ud. Det kan have den positive effekt, at du kommer til at føle, at du ikke står helt alene med en masse følelser, der er svære at holde styr på. Delt sorg er halv sorg, hvis du forstår. Hvis man har nogen at tale med, så er det tit som om, at alle tankerne og de svære følelser bliver lettere at bære på. Måske er der også en i din familie, der kunne være rar at tale med? Og som kunne hjælpe dig med også at tage en snak med dine forældre - for jeg tænker, det kunne være rigtig rart for dig, at de fik forståelse for, at det ikke bare er pjat, men at du rent faktisk føler, at du har brug for hjælp til at komme videre.  

De kærligste hilsener fra
BørneTelefonen

Få flere gode råd om Sygdom i familien

Har du en mor eller far, der er alvorligt syg? At leve med sygdom i familien, kan være rigtig hårdt og man kan få mange bekymringer for fremtiden. Det er rigtig vigtigt, at man ikke går alene med sin frygt, men at man får talt med nogen om den.

Sygdom i familien kan både være fysisk og psykisk. Lige meget hvad, kan det gøre hverdagen svær. Fx kan det være at din mor eller far, ikke kan de samme ting længere og måske sygdommen sætter tanker i gang hos dig som: Bliver min mor rask igen? Hvordan fortæller jeg mine venner om min fars sygdom? Hvem kan jeg tale med mine tanker om?

Her på siden kan du få gode råd, du kan læse andre børns breve og BørneTelefonens svar, få hjælp til at bygge et brev eller prøve følelses-guiden.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Hør andre børns Historier

På ‘Når mor eller far bliver syg’ kan du høre om andre børns historier. Du kan også fortælle din egen historie eller høre mere om de følelser, man kan have, når en i familien er alvorligt syg.

Når mor eller far bliver syg, kan det være svært at være barn i en familie. Læs hvordan andre børn har klaret livet i en familie med sygdom.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat