Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har brug for hjælp!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 16 år

Når man føler, at livet er et ”helvede”, er det vigtigt at få hjælp. Derfor er jeg glad for, at du har skrevet herind.. det kan måske være første skridt til at få det bedre.

Jeg håber, det er i orden med dig, at jeg deler mit svar op i 2 dele, selvom jeg godt ved, at tingene hænger sammen?

  • Fars nye kæreste: Det, som din fars nye kæreste gør, er ikke i orden! Og det skal stoppe, også selvom det vil gøre din far ked af det. Men din fars vigtigste opgave er at passe på dig, og det kan han kun, hvis han kender sandheden. Hvis det er lidt svært at fortælle ham, hvordan hans kæreste opfører sig, når I er alene, kan du overveje at tale med en anden voksen om det først, fx din lærer eller en anden voksen, som du selv har i tankerne. Det er ulovligt at udsætte andre for vold og/eller seksuelle krænkelser – og det kan anmeldes. Husk også, at det altid er den voksne, der har ansvaret! Det kan aldrig være barnet. Jeg håber derfor, at du vælger at fortælle en voksen, hvad det er, der sker med din fars kæreste. Du kan også få hjælp fra BørneTelefonen, hvis du har brug for en bisidder til fx at tale med kommunen om de ting, hun udsætter dig for. Nogen gange kan det være svært for fx din far at tro på, at hans kæreste opfører sig så grænseoverskridende. Derfor kan de være nødvendigt at andre hjælper dig med at få det stoppet. Du kan læse mere om bisidder https://bornetelefonen.dk/bisidder-boernetelefonen/eller ringe eller sms’e ind på 116111
  • Nudes/nøgenbilleder: Jeg kan godt forstå, at du kom til at sende nøgenbilleder til ham/hende, der truede dig. Du gjorde kun det, som mange andre også ville have følt sig tvunget til. Du skal vide, at det er ulovligt at presse andre til at sende nøgenbilleder og herefter videregive billederne. På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvad du skal gøre: https://bornetelefonen.dk/socialemedier/. Du kan også overveje at fortælle nogle voksne fra skolen, hvad der er sket, så du ikke står alene med mobningen. Kunne det være en mulighed? Hvis de ved, hvordan du har det, er det deres ansvar at sørge for, at mobningen stopper.

Hvis du har brug for det, kan du altid kontakte BørneTelefonen på 116111. Vi vil hjælpe dig så godt, vi kan.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat