Kære pige på 13
Tak for dit brev. Først vil jeg sige til dig, at jeg slet ikke synes, at det er i orden, når du får de ting at vide, som du beskriver i brevet. Jeg kan godt forstå, at det har gjort dig ked af det. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer til, hvad du kan gøre, så du bliver en glad pige, der har det godt. For det har du nemlig fortjent. For du er præcis lige så god som alle dine venner og veninder.
Som du selv kommer ind på, kan det gå ud over selvværdet, hvis man hver dag skal høre på, at man er grim og så videre. Hvis det er sket over længere tid, kan man endda komme i tvivl. Og man kan komme til at tro på, at man er forkert. Har du tænkt sådan? Hvis du har, skal du vide, at dine forældre ikke har ret, når de siger sådan noget til dig. Måske siger de det, fordi er sure og har det svært med et eller andet. Men det har altså ikke noget med dig, og hvordan du er, at gøre.
Du skriver i brevet, at de gør dig ked af det uden at vide det. Det tror jeg faktisk, du har ret i. Det er selvfølgelig aldrig i orden at kalde dig de her ting, men jeg tror faktisk ikke, at dine forældre er klar over, hvor ked af det, du bliver. De fleste går hen et sted, hvor de er alene, hvis de bliver ked af det. Og hvis du gør det samme, ser dine forældre ikke, hvordan det påvirker dig. Måske kunne du finde en måde, du kunne fortælle det til dem på?
Du skriver, at du har svært ved at snakke med dine forældre. Måske kunne det være en idé at skrive et brev til dem i stedet for? For i et brev bliver du ikke afbrudt – og du får lov til at fortælle, hvad du har på hjerte. Måske kunne du skrive et brev til dine forældre, hvor du fortæller dem, hvor ked af det du bliver, når de siger sådan nogle ting til dig? Måske kunne du vise dem dit brev her til Brevkassen – evt. sammen med mit svar?
Dine forældre har engang givet dig blodnæse. Skete det ved at de slog dig? I Danmark er det ulovligt at slå sine børn. Så hvis det nogle gange sker, at dine forældre bliver så sure, at de slår, skubber eller andet, såer det vigtigt, at du får noget hjælp til at få det stoppet. Det kunne fx være en af lærerne i skolen, du kunne snakke med? En lærer har nemlig pligt til at fortælle det videre til kommunen, der kan hjælpe dig og dine forældre, så det ikke sker igen.
Der er også nogle ting, som alle børn og unge har ret til – det, der kaldes rettigheder. Alle børn har ret til at blive behandlet ordentligt og talt ordentligt til. De har ret til at have venner, veninder og kærester. Og når børn og unge fylder 18 år, bestemmer de selv over deres liv – også hvor de vil bo. De ting har alle ret til. Også dig.
Det er hårdt for alle at bo sammen med nogen, hvor man skændes hele tiden. Måske kunne dine forældre og dig godt have brug for, at nogle hjalp jer med at få det bedre med hinanden? Der er mange muligheder for hjælp, og jeg er overbevist om, at der kan findes den rigtige hjælp til dig og dine forældre. Det er kommunen, der kan sørge for, at familien får hjælp. Også her kan du snakke med en af dine lærere. Og hvis det ikke er en mulighed, kan det også være en pædagog fra klubben, en venindes mor eller en anden voksen omkring dig, som du har tillid til.
Der er også mulighed for at få en bisidder fra Børns Vilkår. En bisidder er en voksen, der kan tage dig med til et møde fx på kommunen. Og bisidderen kan sikre, at kommunen lytter til dig og at dine rettigheder bliver overholdt. Du kan læse mere om bisiddere her: https://bornetelefonen.dk/bisidder-b%C3%B8rnetelefonen
Jeg håber, at du har kunnet bruge nogle af mine idéer – og at du måske har fået lyst til at prøve nogle af dem af. Hvis du har brug for flere idéer eller bare har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
