Kære pige på 12 år
Tusind tak for dit brev. Det lyder ikke rart, at du har det sådan med din lillebror. Det er godt, at du har skrevet herind.
Først vil jeg gerne starte med at rose dig for, at du har prøvet at give det en chance med din lillebror. Det er super flot af dig, at du er så stærk en pige, at du har prøvet at give det en chance, selvom du føler, at du hader ham, og at han har ødelagt alt for dig. Jeg vil også rose dig for, at du har talt med din mor om det. Det lyder som om, at du har en mor, som du føler, at du kan tale med om de ting, som fylder meget for dig, mon det er rigtigt?
Der er mange andre, som har det ligesom du har det med din lillebror. Faktisk er det nok de fleste, som på et tidspunkt har haft det sådan, men som regel bliver det bedre, når deres mindre søskende bliver større.
Nu ved jeg ikke hvor gammel din lillebror er, men du skriver, at din lillebror får gjort nogle ting, som "pisser dig af". Har du mon prøvet at tale med ham om, at du ikke kan lide, at han gør de ting, hvis han er så gammel, at du kan tale med ham? Nogle gange er det også sådan, at mindre søskende ser meget op til deres store søskende, og rigtig gerne vil de samme ting som dem osv. De kan godt komme til at gøre de ting, fordi de synes, at jer storesøskende er rigtig seje og faktisk gerne vil være ligesom jer, selvom de godt kan komme til at vise det på en lidt sjov måde. Måske det også sker med din lillebror?
Det lyder ikke rart, at du føler, din papfars familie kun ser din lillebror og ikke lægger mærke til dig. Mon du også har prøvet at tale med din mor om det, da du talte med hende? Du har været så sej at tale med din mor tidligere omkring det, men hvis jeg har forstået det rigtigt, så synes du ikke, at hun hjalp dig på den måde, som du havde håbet på? Jeg tænker, at det ville være godt, hvis du måske havde mod på at tale med hende igen, eller du kunne prøve at skrive et brev, hvor du fortæller hende alting, som du oplever det og siger, at du virkelig ønsker, at det skal blive bedre mellem dig og din lillebror. Du kunne f.eks. foreslå din mor, at I alle tre lavede nogle sjove ting sammen, så hun kunne hjælpe dig, hvis din lillebror gjorde nogle af de ting, som du ikke kan lide. Måske I allerede har prøvet at lave nogle sjove ting sammen som f.eks. været på en ferie, i Zoologiskhave, på en legeplads, spillet et spil eller noget andet, som du synes var sjovt, dejligt og hyggeligt. Mon det kunne være noget, at du havde lyst til at prøve?
Det kan også være, at du ikke har lyst til at tale med din mor om det igen, men måske du kunne tale med nogle af dine veninder om det eller en anden voksen, måske en af dine bedsteforældre, en tante, en onkel eller måske endda din lærer? Jeg ved i hvert fald, at der er mange andre, der har været glade for at tale med nogle andre voksne eller veninder om det, hvis de ikke har følt, at deres forældre har givet dem den hjælp, som de håbede på. Hvordan mon det ville være for dig? Det kan også være, at nogle af dine veninder selv har mindre søskende, og kan give dig nogle gode råd?
Hvis det ikke bliver bedre, kan det måske også hjælpe, hvis du skriver situationerne ned, og så på et tidspunkt går hen til din mor eller en anden, som du tænker ville være god at tale med, og fortæller dem om situationerne, så f.eks. din mor kan se, at det er noget, som betyder rigtig meget for dig, og at det ikke bliver bedre, selvom du prøver at give ham en chance. Hvordan mon det ville være for dig?
Jeg synes i hvert fald, at du lyder som en super sej, modig og stærk pige, og jeg tror, at det nok skal blive bedre mellem dig og din lillebror, selvom det hele er svært lige nu. Jeg håber i hvert fald, at du kunne bruge mit svar, og ellers er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen, hvor der sidder en masse søde og dygtige rådgivere, som er klar til at tale med dig. Du kan ringe både anonymt og gratis på 116 111. Held og lykke med det hele.
De bedste tanker og hilsner fra BørneTelefonen
