Jeg hader min far!!

Kære pige på 14 år

Tusind tak for dit brev og for at dele dine tanker og følelser med BørneTelefonen. Jeg kan læse mig til, at du er rigtig vred og også ked af, at din far har stoppet kontakten til dig. Det kan jeg godt forstå, at du er. Følelsen af at blive fravalgt gør rigtig ondt. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe dig.

Du skriver, at du aldrig har tænkt over kontakten til din far før – nu. Det vigtigt, at du lytter til dig selv og kan mærke, hvad du har brug. Og at du reagerer og handler – og for eksempel skriver herind!

Jeg kan forstå, at du ikke har haft kontakt til din far i 10 år. Det er rigtig lang tid. Jeg kan også forstå, at du i alle de år faktisk ikke har fået en forklaring på, hvorfor din far har stoppet kontakten til dig. Og at du derfor nu stiller dig selv spørgsmålene: Hvorfor? Hvad har jeg gjort? Hvad er der gjaldt med mig?

Det er vigtigt for mig at fortælle dig, at uanset hvad der er sket, er du ikke skyld i, at du og din far ikke længere har kontakt til hinanden.

Jeg kan godt forstå, at du undrer dig. Og savner svar på mange spørgsmål. I den situation er det nemt at komme til at digte og gætte. Men din far kan have haft mange grunde, som ingen måske kan forestille sig.

Dine forældre havde måske problemer med at være forældre sammen? Måske oplevede din far, at du og din mor klarede jer bedst uden ham? Måske kunne han ikke overskue situationen, da du var lille? Måske tænker din far, at det ikke var ham, der stoppede kontakten? Måske mistede I kontakten af flere – eller helt andre – grunde? 

Måske vækker det følelser hos ham, når han pludselig ser dig til fødselsdagen – og så ved han ikke, hvad han skal sige eller gøre? 

Jeg kommer til at tænke på om din mor kan hjælpe dig med at besvare nogle af dine spørgsmål? Mon din mor ved, hvordan du har det?Jeg tænker, at det kan være en god idé at fortælle din mor, hvordan du har det. Det kan være rigtig svært. Måske du kan vise hende dit brev og min besvarelse?

Det kan også være, at du har mod på selv at kontakte din far. Det er ikke sikkert at han ved, hvordan du har det. Det kan være, at han slet ikke ved, at du savner ham. Eller at der måske er sket noget, der har givet ham en fornemmelse af, at du ikke ønsker at have kontakt til ham?

Du har allerede skrevet til BørneTelefonen.  Jeg kommer til at tænke på, om det kan være en idé også at skrive et brev til din far, hvor du sætter ord på dine tanker og følelser? Måske du ikke har lyst til at sende ham brevet i første omgang, men måske det kan hjælpe dig også bare at skrive brevet. Hvordan lyder det?

Det kan også være at din mor kan hjælpe dig med at fortælle din far, hvordan du har det?

Du skriver, at du på trods af hvad der er sket, gerne vil have kontakt til din far. Det fortæller mig at du er en rigtig stærk pige. Du har allerede taget første skridt ved at skrive til BørneTelefonen . Og jeg tror på, at du kan bruge din styrke til også at tage det næste skridt.

Husk, at du altid er velkommen til at skrive ind igen eller ringe til BørneTelefonen på 116111.

Kærlig hilsen BørneTelefonen