Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg hader mig selv

Hej Børnetelefonen,

Jeg hader virkelig mig selv. Ikke fordi jeg har lavt selvværd, men fordi jeg altid tager de forkerte beslutninger, som så går ud over mit forhold til familien.

Jeg ryger ikke, drikker ikke, fester ikke, er sjælendt sent ude, har gode venner/veninder, går i skole og ønsker en god fremtid. Men alligevel gør jeg altid noget forkert, som går ud over min familie.

Jeg føler, at det altid er det dårlige, de ser. Hver gang jeg laver en fejl, kommer der et stort skænderi ud af det, og jeg vil føle mig rigtig skidt tilpas.

Tit sidder jeg på mit værelse og græder, fordi jeg føler mig så ulykkelig. Jeg græder mig næsten hver nat i søvn, og aldrig har jeg fortalt nogen, hvor dårligt jeg har det. Jeg sidder ofte og ønsker mig selv død, fordi jeg ikke gør noget godt.

Aldrig har jeg prøvet at begå selvmord, og jeg vil heller ikke, fordi det ikke er fair for min familie. Jeg elsker dem højt, og jeg ved, at de også elsker mig. Men jeg hader virkelig mig selv, og jeg hader alt det, jeg gør. Jeg hader min attitude, min personlighed.. alt.

Jeg har efterhånden mistet en del af min koncentration, og jeg sover forfærdeligt om natten. I timerne kan jeg ikke tage mig sammen, og jeg er dårlig til at prioritere min tid. Jeg stresser hver evig eneste dag, og kan ikke holde styr på mit liv længere.

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg hader mig selv, og jeg ville ønske, jeg aldrig var blevet født, for jeg gavner intet.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du

Hvor er det godt, at du har skrevet herind til os! Vi ved nemlig, at det kan være rigtig svært at fortælle andre, at man har det svært. 

Vi ved også, at det gør ondt at gå med de triste følelser alene. Det kan føles som om, alt er trist, så det kan være svært at få øje på noget positivt, eller at der er nogen, som holder af en. Men det kan du, og det er så flot! Du skriver, at du elsker din familie, og at du ved, at de elsker dig. Det er jeg så glad for at høre. Så jeg vil råde dig til at tale med dem om, hvordan du går og har det. Jeg ved godt, at det slet ikke er nemt. Du er ikke den eneste unge, som synes, at livet er svært, og at det er svært at tale med nogen om det. Men du har skrevet herind til os og beskrevet dine følelser så flot, så jeg er sikker på, at du nok skal få dig en god snak med fx din mor. 

Måske kan du finde en eftermiddag, hvor du er alene med din mor fx. Så kan du sige til hende, at du godt ved, at du kommer til at lave fejl, men at du faktisk er rigtig ked af det indeni, og at du har brug for at snakke om det. Måske vil du blive lidt ked af det, når du skal fortælle det. Det er helt normalt, når man har gået med noget indeni i lang tid. Så husk dig selv på, at det er ok. Du kan også fortælle din mor, at du har skrevet herind og vi har rådet dig til, at du skulle tale med nogen om det. Jeg ved, at andre har vist deres brev fra os, og fundet støtte i det. Det kan du jo også overveje? 

Samtidig vil jeg råde dig til at passe på dig selv. Bær over med dig selv, når du kommer til at lave fejl. Det gør vi alle. Måske kunne du overveje at skrive dagbog, hvor du skriver både de gode og positive ting ned? Jeg ved, at det kan hjælpe rigtig meget at få tankerne ud af hovedet. Nu kender jeg dig jo ikke, men måske kunne du overveje at lytte til noget rart, inden du skal sove. Det er nemlig helt normalt, at det går ud over søvnen, når man har det svært. Når du kommer til at sove bedre om natten, er jeg helt sikker på, at du får det bedre. Det hjælper måske også på koncentrationen, og følelsen af stress.  

Når tankerne kommer, hvor du kommer til at tænke negative ting om dig selv, så mærk følelserne og forestil dig, at de er en sort sky over dit hoved, som du kan puste væk. Sig til skyen, at den ikke er velkommen.

Jeg ønsker dig alt det bedste. Jeg er overbevist om, at du får en god fremtid. Husk på, at alle ind imellem har det svært - også selvom de smiler, og alt ser lykkeligt ud. 

Knus fra BørneTelefonen

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat