Jeg hader mig selv
Hej Børnetelefonen,
Jeg hader virkelig mig selv. Ikke fordi jeg har lavt selvværd, men fordi jeg altid tager de forkerte beslutninger, som så går ud over mit forhold til familien.
Jeg ryger ikke, drikker ikke, fester ikke, er sjælendt sent ude, har gode venner/veninder, går i skole og ønsker en god fremtid. Men alligevel gør jeg altid noget forkert, som går ud over min familie.
Jeg føler, at det altid er det dårlige, de ser. Hver gang jeg laver en fejl, kommer der et stort skænderi ud af det, og jeg vil føle mig rigtig skidt tilpas.
Tit sidder jeg på mit værelse og græder, fordi jeg føler mig så ulykkelig. Jeg græder mig næsten hver nat i søvn, og aldrig har jeg fortalt nogen, hvor dårligt jeg har det. Jeg sidder ofte og ønsker mig selv død, fordi jeg ikke gør noget godt.
Aldrig har jeg prøvet at begå selvmord, og jeg vil heller ikke, fordi det ikke er fair for min familie. Jeg elsker dem højt, og jeg ved, at de også elsker mig. Men jeg hader virkelig mig selv, og jeg hader alt det, jeg gør. Jeg hader min attitude, min personlighed.. alt.
Jeg har efterhånden mistet en del af min koncentration, og jeg sover forfærdeligt om natten. I timerne kan jeg ikke tage mig sammen, og jeg er dårlig til at prioritere min tid. Jeg stresser hver evig eneste dag, og kan ikke holde styr på mit liv længere.
Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg hader mig selv, og jeg ville ønske, jeg aldrig var blevet født, for jeg gavner intet.
"alene" hør andres fortællinger
Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.