Kære pige 13 år
Jeg kan virkelig mærke, at dit selvværd og billede på dig selv, fylder meget i dit liv. Det gjorde det i hvert fald, da du skrev dette brev til os.
Vi hører tit historier som dine, hvor der er mange beviser på, at man egentlig klarer det meget godt i livet både i forhold til skole, sport og venner. Men at man simpelthen er blevet ”blind” for alle disse positive ting – det eneste man hører, er ens egen kritiske indre stemme.
Du skriver, at du har gode veninder og søde lærere, men samtidig føler du dig malplaceret eller misforstået. Du skriver også, at du spiller fodbold og både din træner og dine forældre kan se dit talent, men du tror ikke selv på, at du er god nok. Du synes også at du er for tyk. Måske har du ret, men måske er det igen ”bare” din indre kritiske stemme som dømmer dig alt for hårdt? Og jeg må også lige sige, at det at se porno er helt normalt og slet ikke klamt.
Man skal være opmærksom på, når den indre kritiske stemmer tager over, og gør én ked af det. Den plejer at sige de samme ting igen og igen, f.eks. ”Du er ikke god nok”, ”Du er for tyk” og ”Du finder aldrig en kæreste” osv. Hvis de tanker får lov at fylde for meget, så kan det gå ud over ens selvværd og trivsel. Det kunne tyde på, at det netop er det, som der er sket for dig.
Jeg bliver også lidt bekymret, når du fortæller, at din mor råber af dig og afviser dig. Det hjælper helt sikkert ikke, på de triste og negative tanker - og det er ikke okay. Måske skal I sammen have noget hjælp til konflikterne i familien?
Ingen skal græde sig selv i søvn, og ingen skal bruge selvskade som en vej væk fra tankerne. Det skal du ikke stå alene med. Her er det bedre, at være ærlig omkring hvordan man har det, og at man er plaget af negative tanker.
Du skriver, at du ikke har nogen at snakke med. Men jeg får indtrykket af, at du egentlig har nogle gode veninder og lærere, som egentlig gerne vil støtte dig? Men de kan jo ikke vide, hvordan det står til inde i dit hoved, hvis du ikke selv fortæller dem det. Jeg tror, at det vil være en lettelse for dig at åbne op, og få nogle andre synspunkter på, hvem du er som person og hvad du egentlig kan. For dit brev viser mig, at du kan en helt masse!
Hvis du skulle pege på en, som du kunne fortælle om dine tanker til, hvem skulle det så være? Hvis det er svært, kan du måske vise dit brev, eller få hjælp til at skrive et, hvor du beder om hjælp her: https://bornetelefonen.dk/skriv-0
Det kan være, at det er en god mulighed for dig at tale med en psykolog. Det kan du både bede en lærer, eller dine forældre om hjælp til. En psykolog vil kunne hjælpe dig med, at få styr på hvad som er fakta og hvad som ”bare” er tanker. Og hvordan man får hjælp til tankerne, og de andre ting der er svære.
Jeg håber, at det gav dig lidt nyt at tænke over og komme videre med. Dit brev er et flot første skridt!
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
