Kære dreng
Tak for dit brev. Det lyder som om, at det er noget, som du tænker meget over og at du ikke rigtig ved, hvad der kan gøres ved den situation du er i. Jeg synes, det er super modigt af dig, at du skriver herind og jeg kan godt forstå, at du synes det er svært at finde ud af, hvad der egentlig er rigtigt at gøre, når din mor reagerer som du beskriver.
Når forældre begynder at "læsse af" på deres børn, sker der ofte det modsatte af, hvad forældrene tror. Børn er jo ikke en anden voksen, der kan genkende en svær situation og svare relevant på det der er problemet. Derimod kan børnene komme til at føle, at de er årsag til eller har ansvaret for at det er sådan og give sig selv skylden for det der går galt. Selvfølgelig skal man være opmærksom på, hvordan man er overfor andre og hvordan andre reagerer på det. Men jeg tænker samtidig også, at der er forskel på at være barn og voksen og hvad man har ansvar for. De voksne (forældrene) er ansvarlige for hvordan de har det og de skal passe på børnene. Det er ikke børnenes ansvar, men det er børnene det kan gå ud over! Det ved du nok alt for godt. Måske kan du genkende det?
Jeg forstår at det er svært for dig at høre på, hvordan din mor oplever det hele, når hun bliver ked af det. Måske føler du, at hun ikke rigtig tager din oplevelse alvorligt, når hun får drejet det over på sig selv og placerer sig selv i en offerrolle. Jeg tænker på, om det nogensinde er lykkedes dig at få din mor til at forstå hvordan du oplever det hele? – Både i de situationer hvor du selv får sagt noget, som du fortryder eller når hun siger de ting, som hun gør? Ved hun mon, hvor ked af det du bliver og hvor meget du tænker på det? Måske er hun presset af en eller anden grund og når folk er pressede kan det være næsten umuligt, at forstå hvordan det påvirker andre fx hvordan du oplever hendes mismod. Du ved om hun er presset eller stresset for tiden og måske kunne det være en måde at få hende i tale, simpelthen at spørge hende hvordan hun egentlig har det. Det virker måske lidt bagvendt på dig, for du tænker nok, at det jo er hende, der skal spørge til dig. Men det kunne være en indgang til en samtale om hvordan I har det - begge to. Det vil være rigtig fint, hvis I kunne få talt om, hvordan I i fællesskab kunne ændre nogle ting derhjemme. Jeg tror nemlig, at du vil gøre meget for at det skal gå bedre for jer alle sammen, er det rigtigt? Hvis det skal lykkes for dig, kan det betale sig, at planlægge lidt. Fx Hvornår ville være et godt tidspunkt at tale med hende, hvor der er ro og god tid? Jeg tænker, at det er vigtigt, at I tager snakken på et tidspunkt, hvor I ikke er uvenner. Man kan nemlig nogle gange hurtigere komme til at misforstå noget, når man diskuterer eller er uvenner, da det kan være en meget følelsesladet situation. En mulighed kunne også være at vise det her brev – så kan din mor se, hvad du tænker og hvad svaret til dit brev.
Ud fra det du skriver tænker jeg, at du er en dreng der tænker meget over hvordan din mor har det og forsøger at se din egen rolle i "bøvlet". Jeg tænker, at det er vigtigt at få ændret på nogle ting derhjemme, så du ikke går rundt og føler at det er dig, der er noget galt med. Alle mennesker kommer ind i mellem til at sige eller gøre noget, der sårer andre. Sådan er det at være menneske. Men at du er en nar - det er ikke rigtigt! Tværtimod!
Jeg håber, at det her brev kan hjælpe dig med, hvad du skal gøre. Det kræver mod at skrive herind og jeg tænker, at det netop er mod, som du har brug for til at tale med din mor om, hvordan du oplever det hele og hvordan I, i fællesskab, kan ændre på jeres måde at være familie på derhjemme.
Måske vil det være en hjælp for dig at starte med at ringe eller SMS’s til BørneTelefonen på 116 111, for at tale det hele igennem. Nogle gange kan det være rart at tale med andre om, hvilke følelser det selv vækker i en, at der sker de ting derhjemme og at det er derfor tanken om at være en nar, opstår. Hvis du føler at det er ved at gå rigtig galt, kan I få hjælp i kommunen. Nogle kommuner har en familierådgivning, hvor man kan henvende sig gratis og få hjælp til at løse familieproblemer. det er der mange familier, der har glæde af. På din kommunes hjemmeside kan du se hvilket tilbud der er der hvor du bor.
Mange kærlige hilsner fra BørneTelefonen.
