Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg forstår ikke mig selv

Hej Brevkassen

Jeg er en dreng på 15 år som døjer med en mor med en kronisk muskelsygdom der gør hun kun kan vær ude af sengen 3 timer om dagen og en far der aldrig mener jeg er god nok i forhold til mine andre søskende. Jeg er ikke bange for at jeg har såkaldt “daddy-issues” og jeg prøver hele tiden at åbne mit højeste i skolen samtidig med at jeg arbejder så meget jeg overhovedet kan for at vise at jeg er god nok til ham. Jeg har planlagt hele min livsplan ned til sidste detalje altsammen før jeg var nået 8. klasse, alligevel har jeg en søster i 9. som har forfærdelige karaktere og har ingen ide hvad hun vil og hun bliver elsket af hele min familie.

Jeg ved ikke om det skyldes at jeg er en meget indelukket person. Efter 9. stoppede jeg kontakt med alle i klassen undtagen et par stykker som jeg spiller/snakker med online. Personer som min mor forstår ikke hvordan jeg aldrig er hjemme hos nogle og når jeg prøver at forklare hinanden at jeg ikke føler mig tryg i nærheden af andre mennesker, ikke engang min familie, så ryster hun bare på hovedet og går over til min søster. Alt det her med at jeg ikke kan klare at være i nærheden af mennesker giver bare ingen mening for mig, fordi jeg elsker at snakke og være social med folk når det gælder arbejde eller skole, men jeg er fuldstændig usocial og nedelukket lige så snart jeg stopper med arbejde/skole for dagen og jeg forstår bare ikke hvorfor at min hjerne mener at jeg kun er nyttig som et menneske hvis det gælder under et samlet formål (skole/arbejde).

Alt det her går sammen til at jeg ingen følelser har til kærlighed, glæde eller at tristhed. Jeg føler mig bare, tom. Og det har fået mig til at overveje selvmord mere end bare en gang, og jeg prøvede det da, men hoppede fra i sidste ende.

Jeg har lidt overvejet at gå til psykolog, men jeg vil på ingen måde indrømme til mine forældre at de skal hjælpe mig, fordi det vil bare ende i at de behandler mig værre. Burde jeg gå til psykolog, og i så fald, er der en måde jeg kan gå til det uden mine forældre ved og ved en rimelig lav pris?

Venlig Hilsen ….

PS. Jeg beklager at det her brev er helt rundt på gulvet, det første gang siden min mor blev syg at jeg har fortalt mine følelser om noget til nogle. Jeg håber at i kan forstå lidt af det jeg har skrevet idag, jeg vidste heller ikke helt hvilken kategori jeg skulle sætte dette brev på da det handler både om identitet, ensomhed og en masse andet, men jeg valgte at vælge familie da jeg mener at det er hvad alt det her koger ned til.

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 15 årig dreng

Jeg kan godt forstå, at du er lidt rundt på gulvet over alle dine tanker og følelser. Jeg kan sagtens forstå dit brev og fornemme hvordan du har det.

Først vil jeg sige, at det er så godt, at du har skrevet herind – alt det du oplever, er ikke noget du skal gå alene med. Det er helt forståeligt, at have de følelser og tanker som du beskriver, når man vokser op i en familie med en syg mor.

Du lyder som en meget fornuftig og betænksom ung fyr, du tænker på hvordan din familie har det og hvordan du kan gøre dit bedste. Det er som udgangspunkt en god egenskab, så længe der også er plads til dig og det du har brug for.

Hele familien bliver ramt og det takler man på forskellige måder. Din far bliver måske lidt mere skrap end han normalt var, og du er måske blevet mere målrettet end 15 årige normalt er. Hele familien tager hensyn og indretter sig ofte efter den syges behov og energi. Det er en god sympatisk måde at passe på den der er syg, men igen så tænker jeg, at din mor nok også vil have brug for, at i også passer på de behov, som I har.

Jeg vil råde dig til, at tale med dine forældre om hvordan du har det. De fleste forældre vil gerne vide hvad deres børn føler og tænker – også selvom der er meget i jeres familie som også fylder.

Det lyder faktisk som om der er gode grunde til, at du har det som du har. Og det har intet med dig at gøre, men med jeres familiesituation at gøre.

At du ikke er særlig social i din fritid, er ikke så underligt. Du bruger mere energi end du tror på, at gå i skole, lave lektier, gå på arbejde og være en god søn. Det kan tærer på dit overskud, så du ikke har energi til at forholde dig til andre. Der er også en forståelig reaktion at man bruger tiden på det som synes mest vigtigt og den energi, der er til det.

Hvis du har svært ved at tale med dine forældre, kunne du prøve at vise dem dit brev og mit svar – så har I et sted at starte. Måske kunne du skrive til dem i brevet eller en besked, at du har brug for, at de lytter og hjælper dig. At du ikke har brug for at få skæld ud, men at de som forældre hjælper dig til at få det bedre.

Du kan også tage kontakt til din kommunes unge rådgivning, du finder den på hjemmesiden. Den er gratis og anonym. Her kan du tale om dine udfordringer og få hjælp til, hvilke muligheder din kommunen har for at hjælpe dig. Jeg tænker også, at en støttegruppe for unge med syge forældre kunne være en god hjælp for dig. Her sidder man med andre unge som oplever de samme udfordringer. Du kan fx læse inde på: Børn, unge & sorg Her kan man også få hjælp, når der er sygdom i familien. Måske ville det være noget for dig?

Sidst vil jeg sige, at du altid kan ringe ind til Børnetelefonen på 116 111 og tale med en af vores rådgivere som kan tale med dig og måske kan I sammen finde ud af, hvad dit næste skridt skal være.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat