Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

jeg føler mig ond

øhm…. hej

jeg har aldrig i mit liv skrevet et problem ned på papir eller et brev så hvis der er noget som ikke er rigtig så siger jeg undskyld på forhånd.

Men jeg er en pige på 15 og hedder M.

jeg ved ikke rigtige hvordan jeg skal skrive det her, så nu skriver jeg det bare.

Men det er sådan at jeg elsker at være sammen med folk, det altid så dejligt. Men når jeg så er hjemme hos mig selv og det kun er min mor, far, søster og mig. så vil jeg heller være for mig selv, og det er hele tiden os hvis jeg er alene med dem i flere uger så vil jeg ikke være sammen med dem.

jeg har i flere perioder skændes med dem og jeg synes ikke at jeg kan med min familie, derfor vil jeg ikke være sammen med dem.

mine forældre er tit kede af det fordi jeg ikke vil være sammen med dem. vi kommer også meget op at skændes at det er helt vildt og jeg er ved at være træt af det.

jeg føler mig så ond og forkert fordi jeg ikke vil være sammen med dem, og at jeg gøre dem kede af det. jeg ikke et godt menneske når jeg gøre folk kede af det.

jeg kan godt være sammen med andre end min familie hele tiden og være social, men med min familie kan og vil jeg ikke. 🙁

jeg kan godt selv mærker at det jeg gøre mod min familie er forkert og det er det der gøre mig ked af det, for når jeg ikke kan ændre det så er det bare så synd for de andre at jeg ikke vil dem.

Men der er også en grund til at jeg ikke vil, og det er jo som sagt, at jeg ikke kan med dem, og at vi skændes rigtig meget, der har også været en periode hvor de slog mig, men det gøre de heldigvis ikke mere, fordi vi er igang med at få hjælp. (Det var måske lidt irrelevant men whatever). og som sagt så jeg føler jeg mig meget ond, fordi jeg vil være sammen med alle andre på nær min familie. 🙁

jeg ved ikke om noget af det jeg har skrevet har givet mening men det håber.

og jeg håber også på at i kan hjælpe mig.

eller om i har en ide på hvordan jeg bliver mere sød, eller måske mere social.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære M på 15 år,

Tak for dit første og rigtig fine brev. Godt at du har haft mod til at skrive, for at bede om hjælp.

Først vil jeg sige til dig, at det er helt normalt at have det som dig. Du er bestemt ikke ond! Jeg ved fra andre unge, at de holder mega meget af deres forældre, men de gider ikke sidde i stuen med dem. De vil hellere være på deres værelser, men kan måske godt lide følelsen af, at deres forældre er der. 

Der sker rigtigt meget i den alder, du har lige nu. Det er naturligt, at man begynder at løsrive sig lidt fra sine forældre. Det er en proces, som meget naturligt, kan være ligeså svær for forældrene som de unge. Men det er forældrenes ansvar, at hjælpe de unge med at være unge og ikke blive ved med at trække "forældrekortet", hvor de lægger pres på dig, og giver dig alle de dårlige følelser, som du har lige nu.

I stedet, skal dine forældre egentlig være glade for og stolte over, at de har en datter, der har mod på at være sammen med andre og kan hvile i sig selv.

Udover, at det er en helt naturlig periode for din alder, så fornemmer jeg også, at der måske er lidt mere, der gør det svært? Det lyder som om, at du kan mærke, at det ikke skal være sådan, som det er. Men jeg tror ikke, at det kun er dig, der skal lave nogle ting om.

Du skriver, at I ikke kan sammen, at I skændes og at dine forældre også har slået dig. Det gør, at jeg får fornemmelsen af, at det kan være lidt utrygt med dine forældre. Eller at det har været det? Det ville også være forståeligt, at du er vred på dine forældre over, at de har haft svært ved det tidligere, og har slået. Det er naturligt, at der kommer en reaktion på det. Og det er helt okay. 

Jeg tænker, at det er vigtigt, at dine forældre ved, hvad det gør ved dig og hvorfor du har svært ved, at være sammen med dem. Det lyder som om, at dine forældre skal give dig lidt plads. Det kan være, at I kan lave en aftale om, at man spiser et måltid sammen om dagen eller hver anden dag, hvor man så kan snakke. Og hvor alle gør deres bedste for ikke at skændes.

Hvis dine forældre har svært ved det, skal de måske have lidt hjælp. Jeg kan forstå, at de allerede har fået lidt hjælp. Kunne det tænkes, at den der hjælper, snakkede lidt med dem om, hvordan du har det, og hvordan de bedst hjælper dig? Du kan måske fortælle det til den person, der hjælper? Du har også mulighed for, at kontakte Ungerådgivningen i din kommune. De kan måske, fortælle den der hjælper, at det er noget der skal snakkes om. Du kan finde din ungerådgivning ved at søge på "ungerådgivning + din kommune". 

Jeg ved godt, at det er svært at få taget hul på sådan en snak, men jeg håber, at du kan holde fast i dit mod og få snakket med dine forældre, så du kan forsætte en helt normal udvikling på vej til at blive voksen.

Du kan altid ringe anonymt til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

De bedste sommerhilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat