Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg føler at mig og min familie er fattige )-:

Hej. Jeg er en pige på tretten år. Jeg har en lillebror, en mor og en far – og så har vi fire katte.

Jeg føler rigtig meget at mig og min familie er fattige. Jeg synes næsten ikke at vi har råd til tøj til os alle sammen – især ikke mig og min lillebror. Jeg går tit i det samme tøj og de samme sko. Når jeg er hjemme hos andre, fx. nogen fra min klasse af pigerne og jeg så ser deres klædeskab, deres sko, smykker og ja, bare alt deres overtøj, tøj og alt! Så har de rigtig meget tøj i forhold til mig. Hvis man nu siger at jeg sammenligner deres bukser i forhold til mine bukser, så har jeg måske kun 6 par buksner – og de fleste af mine bukser er kort bukser eller bare joggenbukser. Og dem fra min klasse af pigerne har måske ca. 12-18 bukser – og de er lang bukser og IKKE joggenbukser!

Selv mig og min familie har ingengang råd til at købe fx. en rigtig smart bluse til 550,- Kr. og det bliver jeg rigtig ked af det over, for for det meste køber vi kun én ting af gangen når mig og min mor er ude i byen og måske skal købe en bluse til mig, og så kommer den kun til at koste 50,- Kr. )-:

Tro mig, jeg er så ulykkelig. )-: Hvad synes I jeg skal gøre?

Hilsen den fattige pige.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år

Tak for dit brev om at du er ked af, at du ikke har ligeså meget og pænt tøj som dine veninder. Jeg er godt klar over, at det betyder meget når man er 13 år gammel, så jeg kan godt forstå, at du er ked af det og tænker meget over det.

Nu ved jeg jo ikke, hvordan dine forældres økonomi ser ud, men jeg har et par forslag til, hvordan du kan få noget smart tøj, uden det behøver at koste mange penge.

Måske er der nogen, som du kan bytte tøj med, eller måske arve tøj af, det kan jo enten være nogle veninder, en nabo eller kusine..? Du kunne også prøve at peppe noget af dit tøj lidt op, det kunne for eksempel være med pailetter, perler, lapper, snore eller lignende. Måske kan du finde nogle steder på nettet, hvor du kan finde inspiration og ideer. Nogen gange hjælper det også at sætte tøjet sammen på en ny måde.

Der er også flere steder på nettet, hvor man kan købe brugt mærketøj, hvis det handler om, at tøjet helst skal have det rigtige mærke. Det kan være Trendsales, Den Blå Avis og lignende steder. Måske kan du surfe lidt rundt derinde, og hvis du finder noget, du tænker I har råd til, kan du jo vise det til dine forældre og foreslå, at I køber tøjet på den måde.

Jeg tænker også, at når du er 13 år, kan du måske også få et lille fritidsarbejde, hvor du kan tjene dine egne penge og spare sammen til det tøj, du ønsker dig..? Måske kunne du snakke med dine forældre om den mulighed..?

Hvis du har brug for det, er du altid velkommen til at skrive herind igen, eller ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvis du har lyst til det.

De bedste hilsner
BørneBrevkassen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat