Jeg får ikke lov at barberer mig.

Kære 14 årig pige

Tusind tak for dit brev. Jeg kan virkelig godt forstå, det irriterer dig, at du ikke selv må vælge, om du vil barbere dine ben. Især efter du har gået og troet, at du måtte, når du blev 14 år.

Jeg kan godt følge begge sider af jeres argumentation. At din mor, i bedste mening, forsøger at passe på dig ved at skabe retningslinjer for dig. Det er godt at høre, at din mor har fortalt dig, at det er fordi, hun ikke er ligeglad med dig.

På den anden side kan jeg også sagtens følge dit argument med at vælge selvstændigt. For mig virker det utrolig stærkt, når du fortæller, at du ønsker at gøre det for din egen skyld, og at det vil styrke din selvtillid. At få lov til at afprøve og eksperimentere med sit udtryk, påklædning og udseende er en stor del af det at være ung. Det er jo herigennem man finder frem til, hvem man selv er. Og jeg synes derfor, at det er meget modent, når du argumenterer for, du får lov til at følge dine egne retningslinjer for at kunne blive en selvstændig voksen.

Det er faktisk sådan, at forældre har ret til at bestemme, hvordan de vil opdrage, og hvad de synes, der er bedst for barnet. Det betyder, at de godt kan bestemme nogle ting, som du ikke er enig i, så længe de passer godt på dig. Du har dog altid ret til at sige din mening og fortælle dem, hvordan du har det med deres beslutninger.

Men det er også sådan, at jo ældre du bliver, jo vigtigere er det, at du får mere selvbestemmelse. Det er sundt for unge at få mere frihed på nogle områder. Det kan også gælde, hvordan du vil gå klædt, se ud mm. Så længe dine valg ikke går ud over din trivsel og din sundhed, så er det kun godt, at du får lov til at bestemme nogle ting selv.

Jeg vil derfor opfordre dig til at tale med din mor igen. Måske skal I denne gang også tale om, hvordan det påvirker jeres forhold, at I har forskellige holdninger. Hvis I kan få en god snak om, hvordan I bedst håndterer, når I er uenige om noget – så tror jeg, det kan hjælpe jer fremover. For der vil sikkert komme flere situationer, hvor du vil noget, hun ikke synes, du må.

Jeg ved ikke om det hjælper dig, men du er ikke den eneste, der har sådan. Der er faktisk flere børn, som kontakter BørneTelefonen, der har det som dig. Hvis du har lyst til at læse mere, kan du læse om det på dette link.

Måske vil det også kunne hjælpe jer, hvis din mor ringer til ForældreTelefonen og taler med en rådgiver om, hvordan det er at have en datter på 14 år, som bliver mere selvstændig. Hun er meget velkommen til at  ringe på 35 55 55 57.

Hvis det lige nu er svært for at tale om emnet, kan du jo overveje at vise din mor dit brev og  mit svar.

Jeg håber for jer begge, at I sammen finder en løsning, som I begge har det godt med.

Alt det bedste til dig fra BørneTelefonen.