Kære pige på 12 år
Tak for dit brev, det er rigtig godt du har skrevet hertil, jeg vil prøve at hjælpe dig så godt jeg kan.
Det lyder slet ikke, som om, du har det godt. Du føler dig ikke tryg og livet virker svært, så kan det også være svært lige at se, hvad man kan gøre. Derfor er det også rigtig godt, at du skriver ind. Det viser mig, at du gerne vil have det godt igen og derfor vil jeg også sige, at jeg synes du er ret stærk, selvom der er svære ting i livet.
Når man har det svært, kan man sommetider glemme at spørge andre om hjælp. Det kan være nogen som er tætte på en, eller nogen man har det godt sammen med. Jeg har en fornemmelse af, at du måske går med alle disse tanker alene og det er alt for tungt at bære selv.
Har du tænkt over, om der er nogen i din familie, venner eller andre du kender, som du kan snakke med eller skrive et brev til, om de følelser du har - også tankerne om selvmord? Det kan være en tante eller en sød voksen i fritidsordningen eller måske en anden, du kommer i tanke om? Du kan lave en liste, og skrive dem på, som du synes, du kan snakke med eller skrive et brev til, og begynde med den første du har på din liste - vil det være en idé?
Når du ikke rigtig føler dig tryg med kammeraterne i skolen og du bliver mobbet, er det en god idé at få snakket med sin lærer om det? Måske kan du prøve igen at finde en voksen i skolen, en person som du tænker vil tage mobningen alvorligt, for det er slet ikke i orden at du bliver mobbet. Det er faktisk de voksne ansvar i skolen, at man har det godt. Måske kan du vise dem dit brev til mig og mit svar til dig, så kan din lærer forhåbentligt forstå, at det er alvorligt for dig og du har brug for hjælp fra de voksne - det håber jeg, din lærer forstår.
Det kan være rigtig svært at føle at man er alene med problemerne, derfor tænker jeg at det er vigtigt at de voksne bliver klar over, at du ikke har det godt, så de kan hjælpe dig - det skal de faktisk, når børn ikke trives.Hvis du igen kan snakke med en lærer, kan du også snakke om, hvordan du har det derhjemme, så din lærer kan støtte og hjælpe dig i det.
Jeg er ked af at høre at dine forældre ikke tror på dig, for det er slet ikke rart, når man det svært, at man ikke bliver lyttet ordentligt til. Alle har brug for at føle sig elsket af sin familie. Det kan være du kan snakke med en af dine bedsteforældre om det, eller måske din lærer som jeg har skrevet før? Så du får hjælp til at få det godt hjemme i familien.
Det kan være et familie møde, hvor du får sagt du gerne vil - fx læse dit brev og mit svar til dig højt, så de andre kan høre, hvad det gør ved dig, at de er sådan over for dig. På mødet, er det også godt, hvis I kan aftale, hvordan det bliver rart at være i familien, de ting man ikke skal gøre og de ting, der hjælper jer til at have det godt sammen. Vil det være en idé i familien?
Mit håb er, at din mor og resten af familien vil tage det alvorligt og at de vil gøre, hvad de kan for at I taler pænt til hinanden, og dine søskende forstår, at det ikke er ok det de gør nu, men du har brug for deres støtte og omsorg istedet. Hvad tænker du om det?
Det er jo overhovedet ikke sikkert, din mor/dine forældre forstår, at dit liv lige nu er så svært. Jeg gætter på, hun vil blive bekymret for dig og vil forsøge at støtte dig, hvis hun opdager, hvilke tanker og problemer du tumler med for.
Jeg håber virkelig, de voksne forstår at du har brug for dem og deres omsorg for dig, så de kan støtte og hjælpe dig til at få det godt igen.
Hvis det er svært at snakke med dine forældre eller en anden voksen du kender, om det, så ring eller skriv til os på BørneTelefonen 116 111 eller Chatten. Så kan vi hjælpe dig mere, og snakke mere direkte om de ting, du har brug for.
Jeg håber, du har mod på at prøve nogle af de idéer, jeg har skrevet til dig?
Man kærlige hilsner og tanker
BørneTelefonen
