Kære pige på 14 år
Tak for dit brev. Godt at du har skrevet og har haft overskud til det. Jeg kan godt læse, at det er svært for dig lige nu hjemme hos din mor.
Først vil jeg sige til dig, at det bestemt ikke er i orden at få at vide, man ikke er ønsket af sine forældre. Det er forældrenes ansvar at skabe et hjem, hvor man føler sig tryg og kan udvikle sig som den man er uden at blive truet med at blive smidt ud. Det er helt naturligt at have konflikter med sine forældre i den alder, som du har, men det er forældrene, der skal være de voksne og ikke true med, at man kan blive smidt ud.
Det lader ikke til at din mor har så meget overskud lige nu. Men det er ikke dit ansvar! Jeg kan godt se, du bliver ked af at se hende græde. Det er helt naturligt at føle, som du gør. Ens forældre skal være den støtte, som man som barn har brug for, og når så de ikke magter det, bliver det meget utrygt for barnet, og jeg tænker lidt, at det er det, du oplever lige nu.
Det er vigtigt, at du får fortalt din mor, når ikke I er uvenner, hvad det gør ved dig, når hun siger de ting, hun gør, og fortælle hende, hvordan du oplever, det er at være barn hjemme hos jer. Hvis ikke din mor kender til dine følelser, er det svært for hende at gøre noget ved det.
Måske har I brug for noget hjælp udefra. Det er sådan, at der i kommunen er ansat familierådgivere, der hjælper forældre med at lære, hvordan de kan være sammen med deres børn på en måde, som er bedre for børnene. Det er gratis at få hjælp fra kommunen, og hvis du ringer til kommunen og fortæller, hvordan du har det derhjemme, har de pligt til at hjælpe dig og din mor, så I kan får det bedre sammen.
Jeg håber, du kan finde lidt mere mod og få snakket med din mor, så I kan få den hjælp, der skal til for at blive en familie, der kan være sammen på en god måde.
Du kan altid ringe til BørneTelefonen på 116 111, som er et gratis nummer, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.
Kærlig hilsen BørneBrevkassen
