Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er så forvirret!

Kære skønne børnetelefonen..
Jeg har i nogle uger tænkt over, om det her problem overhovedet var stort nok til at skrive herind – derfor er det også lidt grænseoverskridende for jeg vil jo helst at dem der har det værst er i første prioritet..

Jeg kan med det samme sige at det her bliver et langt og kaotisk brev, som sikkert ikke kommer til at give mening..

For et par uger siden flyttede min mors kærestes piger hjem til os fra den ene dag til den anden..

De havde valgt at de skulle blive her hos os, da deres mor ikke rigtigt kunne passe dem ordentligt (det skal lige siges at de har over 300 sider med “anklager” eller hvad det nu hedder – om at de fx. Selv har sørget for at komme i skole, sent hver dag i beskidt tøj, allerede fra 0. Klasse, og så har vi mistanke om at den ældste er seksuelt misbrugt af deres bedstefar..)

det var jo en kæmpe omvæltning for os alle og jeg gik lidt på stand by af bekymring.

Den ældste trøstespiser og den yngste vil på ingen måde spise noget for hun siger at hun ikke er sulten (jeg tror måske at det er en spiseforstyrrelse, men hun er for lille til at vide hvad det er, kan man have det alligevel?)

Nå, min lærer havde åbenbart lagt mærke til, at jeg havde været meget negativ og indelukket..
Jeg fortalte hende at jeg ikke tog hjem til min far i hans weekender, og jeg vil faktisk rigtigt gerne men jeg er bare slet ikke tilpas der.. (jeg bliver svimmel når jeg træder ind i huset, mit hjerte banker og så begynder jeg at græde – jeg ved det, mega barnligt..)

Jeg havde for noget tid siden et mareridt om ham.. det foregik ved at vi var ved et center og nogle ville lave et terrorangreb ved at køre ind i folk – min far løb så væk fra os, bare for at redde sig selv..
Jeg ved altså ikke hvorfor men jeg er rigtigt ked af det..

En anden ting er at jeg har fået ny klasse her efter ferien.. Jeg har rigtigt svært ved at gå i bad efter idræt og når jeg har mens kan jeg ikke bare sige “jeg går ikke i bad idag” som jeg kunne i min gamle klasse.. (jeg kan ikke holde tanken ud at skulle sige det til en lærer)

jeg har også rigtigt svært ved at tale om svære ting.. fx. Har vi nogle gange noget “Mi Life” hvor vi skal vide noget om vores klogskaber og om hvad vi er gode til og skal blive bedre til.. jeg bliver i så dårligt humør, fordi at jeg skal trække dybere følelser op..

Også når vi fx. Skal skrive historier eller noveller med tema som mobning, selvværd osv. Kan jeg ikke få mig selv til at skrive det for jeg føler at jeg ligesom bliver dømt af det.. altså “hvis jeg skriver sådan, så tror de at jeg har det sådan” og det var idag at det gik mig så meget på at jeg valgte at skrive..

Vi skal skrive en novelle om en familie som har en konflikt.. Jeg har bare sagt at jeg ikke kan finde på noget, selvom jeg egentligt har massere af ideer.. jeg føler bare at jeg bliver dømt hvis jeg skriver det..

Hvorfor? Jeg håber at i kan og vil hjælpe..

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Mange tak for dit brev. Sikke en masse ting du går med for tiden - jeg kan sagtens forstå, at du gerne vil tale om det.

Situationen hos din far lyder mildest talt lidt stresset for tiden. Det kan ikke være nemt, at skulle omstille sig til, at der lige pludselig er nye mennesker og nye vanskeligheder i hjemmet. Ud fra det du fortæller, lyder det som om, at myndighederne er inde over. Og at din fars kærestes piger er ved at få hjælp. Hvilket jo alt i alt er positivt. Jeg kan dog sagtens forstå, at du reagerer følelsesmæssigt med gråd, på at være der. Det synes jeg slet ikke, er barnligt.

Du skal vide, at de vanskeligheder som pigerne er i, ikke er dit ansvar at rette op på. Det er din far, hans kæreste og noget hjælp udefra, der står med den type ansvar. Det lyder som om, at du bliver meget involveret i, hvordan de har det, og hvad der er svært for dem - måske for meget? Du har jo også selv ting, som du går og tænker og føler, og som du kunne bruge hjælp til. Derfor er det også okay at sige til din far, at du har svært ved at overskue at være for meget med i pigernes vanskeligheder lige nu.

Jeg synes, at det lyder som om, at du har brug for nogen at snakke med om alt det her. Derfor er det sådan en god start at du skriver ind til BørneTelefonen. Måske kunne du nu tænke over, hvem du herefter helst ville tale med. Det er nemlig vigtigt, at du får hjælp af en voksen, der kender dig. Måske din mor, en bedsteforælder, eller en anden voksen du er tryg ved? Du kunne fx starte med at vise dem det brev, som du har skrevet til os? For jeg synes, at du forklarer det hele så detaljeret og fint. Og jeg tror, at det vil hjælpe, at få løsnet lidt op for det hele. Måske finder I frem til, at det kunne være rart at tage en snak med din klasselærer om situationen i skolen og i idræt. Eller med en vejleder på skolen, som du kan få nogle snakke med.

Nogle gange, er det bare en hjælp i sig selv, at der er nogen, der ved, hvad du går med indeni. Du har ret til at være tryg i skolen og i hjemmet, og ligesom for din fars kærestes piger, er der voksne, der har et ansvar over for dig. Det er dine forældre, men også dine lærere.

Det lyder som om, at du er bange for at de voksne misforstår dig og dømmer dig, hvis ikke de ved, hvad du egentlig tænker. Fx hvis du skriver en novelle om en pige, der er lidt utryg derhjemme, har dårlige drømme og føler, at der er lidt for mange problemer lige nu. Det kan jeg godt forstå. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at du får sagt tingene, som de egentlig er.

Du kan altid starte med at ringe til BørneTelefonen på 116 111 og tage en snak med en rådgiver.

Jeg synes, at du lyder både ansvarsfuld, intelligent og følsom. Der sker meget omkring dig lige nu, som let kan komme til at køre rundt inde i hovedet. Derfor håber jeg, at du kan se, hvad jeg mener med mit svar til dig. Og at du kan finde noget mod til at vende tankerne med nogen, så du ikke føler, at du bliver misforstået.

Mange kærlige hilsner,

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat