Brev

Jeg er problembarnet

Hej,

jeg er en pige på 17 år, som har haft en hård opvækst.

Ikke så mange problemer med mine forældre da jeg var lille, men jeg har været ude for rigtige mange, grimme og uforglemmelige oplevelser.

Men her de senere år, har alting gået galt mellem mig, min mor og lidt min papfar.

Min papfar D, har altid været der for mig, siden jeg var er halvt år gammel, da min mor og far gik fra hinanden.

Men jeg er blevet ældre, vil træffe mine egne valg og jeg er meget ældre oppe i hovedet og er væsentlig mere moden end de fleste piger på 17, det er ifølge mine gode kammerater og veninder. Har altid haft ældre venner end mig selv, for jeg kan ikke rigtige holde ud at være sammen med nogle på min egen alder. Men nok om det.

Jeg er udemærket klar over at nogle af de ting jeg kæmper med i hverdagen, er mit temperament, koncentration og at sidde stille. Jeg skal lave flere ting hele tiden, men nu har jeg haft rigtige mange skænderier med mine forældre, og det bliver bare ikke nemmere for mig og får slet ikke en nemmere hverdag ud af det.

Jeg er igang med at uddanne mig som instruktør i en kampsport der hedder (…. ….), og jeg har nu fået en skulder skade der gør at jeg rent faktisk skal holde en pause med min træning.
 
Problemet er bare at jeg skal snakke med mine forældre om det, men de undgår emnet og ligger sig til at sove inden jeg er kommet hjem om aftnen. Hvilket også er et af deres problem med mig, ifølge dem er jeg aldrig hjemme og jeg er alt for meget sammen med mine venner.

Men ihvertfald jeg vil gerne fortælle dem hvad min læge har sagt til mig, men de undgår mig og spørg ikke ind til hvordan det gik hos lægen eller hvordan min dag har været og gået.

Jeg føler mig overset og glemt, det er mine eneste svagheder.

Jeg er ikke opmærksomhedskrævende, men det ikke rart at blive set mellem fingrene på af sine egne forældre. Jeg er problembarnet ifølge dem, som går ud med vennerne, ikke så tit er hjemme i weekenderne og altid laver noget i hverdagene.
 
Jeg har noget med hjertet der gør at jeg kan besvime, jeg har knæskader pga. Jeg har spillet fodbold og dyrket gymnastik på eliteplan og nu også skulderen.

Min mor sagde ordret til mig, efter en af de gange hvor jeg besvimede “du vil så gerne fejle noget”. Der kunne hun ligeså godt bare blive ved med at sparke til sin datter der ligger ned.

Jeg fungere ikke i en skole, derfor valgte jeg en uddannelse som instruktør, det noget jeg kan lide at lave og nu sker det med min skulder.

Endnu er jeg problemet, og jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre mere, har aldrig rigtig snakket med nogle om mine problemer.

Men nu har jeg taget mig sammen til at skrive til jer, og håber i kan hjælpe mig lidt på vej. For jeg er fortabt, og ved ikke hvordan jeg kan vinde den her kamp med mine forældre..

MvH en fortabt pige..

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

 

Tusind tak for dit brev hvor du beskriver de problemer du har med dine forældre, mest din mor, det må være hårdt for dig at føle dig overset og glemt af dine forældre. Det er rigtig godt du fik skrevet herind, for det kan være befriende at dele sine bekymringer og problemer med andre, og måske kommer der nogle ideer her i brevet, som du kan bruge til at få det bedre derhjemme.

I dit brev skriver du at du ikke kan fungere i en skole, derfor har du valgt en uddannelse som instruktør, og at du er klar over at nogle af de ting du kæmper med i hverdagen, er dit temperament, koncentration og at sidde stille. Du skriver også at du har haft rigtige mange skænderier med dine forældre.

Når man finder ud af at man ikke fungerer i en skole, så har man ofte været ude for mange nederlag i skolen og man har forsøgt at tilpasse sig rigtig meget, eller så godt man kunne og det bliver desværre ofte til en kamp mellem den unge og skolen. Ofte gør forældrene deres bedste for at bibeholde den unge i skolen, så den unge kan få sin uddannelse færdiggjort, netop fordi forældrene gør hvad de mener er bedst for den unge.

Hvis du føler at det er blevet til en kamp mellem dig og dine forældre, kunne det så tænkes at dine forældre også har den følelse af, at I kæmper en kamp? Men spørgsmålet er om det er en fordel at vinde? Spørgsmålet er hvad kommer der ud af at vinde den kamp med dine forældre? Men også omvendt, hvad vil dine forældre få ud af at vinde over dig? Når du og dine forældre har skændes i så lang tid, måske både om skole og pligter og andet, kunne det så tænkes, at I er gået i hårdknude hjemme hos jer og I slet ikke kan kommunikere respektfuldt med hinanden?

De fleste ønsker et godt og respektfuldt forhold, et forhold hvor man kan hjælpe hinanden og man er glad og laver rare ting sammen. For at finde frem til at få et sådant forhold, må begge parter, altså både dig og dine forældre, blive enige om at starte forfra, viske alle de tidligere dumme oplevelser væk. Det kan godt være, at det må være dig der tager det første skridt og fortæller dine forældre, at du ønsker et godt forhold og at I måske kan starte med at lave et familie møde. Det er en fordel at være forberedt til mødet, hvis man kommer uforberedt, vil der være risiko for at komme til at skændes om det sædvanlige. Du kan lave en ønskeliste over hvad du godt kunne tænke dig at snakke om, og dine forældre kunne lave en ønskeliste også. Et forslag kunne være at både du og dine forældre skal medbringe et brev eller nogle punkter hvor I siger hvordan I vil bidrage til, at familielivet bliver godt for alle. Det vigtigste på et sådant møde, er at alle viser at de vil gøre en indsats og siger hvordan. Det skal altså være med fokus på at få det til at virke godt mellem jer, og hvordan I sammen kan gøre det. Måske ikke helt let, for de gamle måder med skænderier kan let snige sig ind og blokere for det gode. Måske kan I sammen være opmærksomme på, hvornår det er på vej til skænderi - og stoppe op og køle ned, før I taler videre om tingene....Kunne det være en vej for jer? 

Kan det tænkes at dine forældre er bekymrede for, at du får passet godt nok på dig selv? Du skriver at du har noget med hjertet, der gør at du kan besvime. Du skriver også at din mor sagde ”du vil så gerne fejle noget", og det gjorde dig rigtig ked af det, måske ville det være en ide at snakke om den episode. Måske ville det også være godt for jer alle sammen at få snakket om den bekymring som både du og dine forældre naturligt nok har i forhold til at du besvimer. Måske vil det være en ide, at din mor tager med til lægen, så I begge taler med lægen og hører hvad lægen fortæller om det med hjertet og skulderen... Så har hun lægens ord, og hun får mulighed for at spørge lægen om, det som kan bekymre hende. Hvordan vil det være, hvis din mor tog med til lægen?  

Jeg vil rigtig gerne opfordre dig til at finde en at snakke med, omkring de ting der fylder meget hos dig, det kan været et familiemedlem, en klubmedarbejder eller en voksen fra instruktør skolen. Når man går med sine problemer alene, kan det nogle gange være svært at se anderledes på mulighederne. Andres erfaringer og tanker kan være meget værdifulde og brugbare, og de kan bruges som inspiration til at løse problemer anderledes.

Vil det være muligt for dig at frigøre en dag om ugen hvor du er hjemme, hvor I som familie er sammen og prioriterer samværet. I kan eventuelt aftale, at denne dag bruger I ½ time til at snakke om de udfordringer der har været i hjemmet i den forgangne uge, og hvordan I kan løse dem på en god måde.

Desværre har alt for mange teenagere og forældre denne følelse af at blive valgt fra, og mange familier, både de unge og forældrene, syntes det er rigtig hårdt. Kommunikation er næsten altid årsagen til at familier har det så svært, men skal kommunikationen blive bedre, må alle gøre en indsats for at det skal blive bedre, og det betyder at man skal prioritere at bruge lidt mere tid i familien, det kan være en udfordring i dagens fortravlede hverdage.

Du er meget velkommen til at ringe eller sms'e til os på BørneTelefonen, eller logge på chatten hvis du har lyst til at snakke mere, vores telefon er 116 111.

Jeg håber at mit svar gav dig nogle ideer til, at det kan blive bedre i jeres familie.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat