Jeg er problembarnet
Hej,
jeg er en pige på 17 år, som har haft en hård opvækst.
Ikke så mange problemer med mine forældre da jeg var lille, men jeg har været ude for rigtige mange, grimme og uforglemmelige oplevelser.
Men her de senere år, har alting gået galt mellem mig, min mor og lidt min papfar.
Min papfar D, har altid været der for mig, siden jeg var er halvt år gammel, da min mor og far gik fra hinanden.
Men jeg er blevet ældre, vil træffe mine egne valg og jeg er meget ældre oppe i hovedet og er væsentlig mere moden end de fleste piger på 17, det er ifølge mine gode kammerater og veninder. Har altid haft ældre venner end mig selv, for jeg kan ikke rigtige holde ud at være sammen med nogle på min egen alder. Men nok om det.
Jeg er udemærket klar over at nogle af de ting jeg kæmper med i hverdagen, er mit temperament, koncentration og at sidde stille. Jeg skal lave flere ting hele tiden, men nu har jeg haft rigtige mange skænderier med mine forældre, og det bliver bare ikke nemmere for mig og får slet ikke en nemmere hverdag ud af det.
Jeg er igang med at uddanne mig som instruktør i en kampsport der hedder (…. ….), og jeg har nu fået en skulder skade der gør at jeg rent faktisk skal holde en pause med min træning.
Problemet er bare at jeg skal snakke med mine forældre om det, men de undgår emnet og ligger sig til at sove inden jeg er kommet hjem om aftnen. Hvilket også er et af deres problem med mig, ifølge dem er jeg aldrig hjemme og jeg er alt for meget sammen med mine venner.
Men ihvertfald jeg vil gerne fortælle dem hvad min læge har sagt til mig, men de undgår mig og spørg ikke ind til hvordan det gik hos lægen eller hvordan min dag har været og gået.
Jeg føler mig overset og glemt, det er mine eneste svagheder.
Jeg er ikke opmærksomhedskrævende, men det ikke rart at blive set mellem fingrene på af sine egne forældre. Jeg er problembarnet ifølge dem, som går ud med vennerne, ikke så tit er hjemme i weekenderne og altid laver noget i hverdagene.
Jeg har noget med hjertet der gør at jeg kan besvime, jeg har knæskader pga. Jeg har spillet fodbold og dyrket gymnastik på eliteplan og nu også skulderen.
Min mor sagde ordret til mig, efter en af de gange hvor jeg besvimede “du vil så gerne fejle noget”. Der kunne hun ligeså godt bare blive ved med at sparke til sin datter der ligger ned.
Jeg fungere ikke i en skole, derfor valgte jeg en uddannelse som instruktør, det noget jeg kan lide at lave og nu sker det med min skulder.
Endnu er jeg problemet, og jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal gøre mere, har aldrig rigtig snakket med nogle om mine problemer.
Men nu har jeg taget mig sammen til at skrive til jer, og håber i kan hjælpe mig lidt på vej. For jeg er fortabt, og ved ikke hvordan jeg kan vinde den her kamp med mine forældre..
MvH en fortabt pige..
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.