Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er ludoman.

Hej børnetelefonen,

da jeg ikke har set nogen andre med mit problem herinde, ved jeg ikke om det er tilladt at skrive om, men here we go. Det her er min historie.

Jeg er en 15 årig dreng, der bruger alle sin penge på online betting og gambling. Jeg lyver overfor mine forældre, som blot tror jeg køber ting inde på nettet, og intet med gambling ved af.

Jeg skylder over 8000 kroner, og lånet til mine forældre bliver højere og højere. Jeg er ikke vild med gambling-følelsen, men vil bare gerne vinde mit tabte tilbage, derfor bliver jeg ved og ved med at gamble.

Som sagt, hader jeg følelsen af at gamble, men jeg har en vinder-mentalitet, som siger jeg skal vinde det hele tilbage.

Jeg har ikke sagt til nogen, da jeg er bange for, hvad de vil tænke om mig, men da jeg for længst har indset jeg har et problem, ville jeg give dette forum et skud.

Mvh

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 15-årige dreng

Jeg er meget glad for, at du vil give os chancen for at rådgive dig. For du skal have noget hjælp og støtte, og gerne meget hurtigt.

Flere og flere børn og unge er spilafhængige, og antallet af henvendelser fra unge under 25 år til Center for Ludomani er fx fra 2009 til 2013 steget med 350 %! Centeret behandler unge ned til 14 år, og jeg tror helt sikkert også, de kan hjælpe dig.

De vil tilbyde dig en snak med en behandler – ja, du kan helt gratis få et længere forløb med 12 samtaler. Jeg vil virkelig anbefale dig at kontakte dem, for de er eksperter i at tale med unge, der har problemer med gambling. Du kan ringe til Center for Ludomani på tlf. 70 11 18 10.

Hvis du gerne vil vide mere om ludomani/spilafhængighed, så kan du læse mange interessante og vigtige informationer her: http://ludomani.dk/elevstuderende/sp%C3%B8rgsm%C3%A5l-og-svar

Efter at have læst dit brev mange gange, har jeg har et spørgsmål, der bliver ved at poppe op: Hvorfor undrer dine forældre sig ikke over, hvor de mange tusinde kroner er blevet af? Du har jo ikke kunnet vise dem nogle ting, som skulle være købt for pengene, som er spillet op.

Mange unge i din alder begynder så småt at leve et liv adskilt fra deres forældre, og på en måde er det naturligt og fint. Men for mange unge kan det også være rigtig ensomt at skulle klare alle problemer alene, uden støtte fra voksne.

Dit brev viser, at du har stor selvindsigt, og gerne vil klare tingene selv, fornemmer jeg. Jeg synes du skal glemme alt om at være flov over, at du spillet pengene op, og i stedet fortælle dine forældre det samme, som du har skrevet til os. Jeg håber, at dine forældre vil synes, det er vigtigere at du få hjælp nu, end at du skal skældes ud for at have snydt dem.

Kunne du sige sandheden til dine forældre? Deres forståelse og opbakning kan gøre en kæmpestor forskel for dig, tror jeg. På Center for Ludomani giver de også gratis rådgivning til spillernes pårørende, det må du gerne fortælle videre til din far og mor.

Rigtig meget held og lykke til dig fremover – og hvis du har brug for en snak, så er du meget velkommen til at kontakte os igen.

Kærligst, BørneTelefonen

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat