Brev

Jeg er konstant bange

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære 12 årige pige.

Hvor er det dejligt at høre at du har det  så godt med begge dine forældre, at det lyder til, at du indtil nu i hvert fald har kunnet tale med dem om alting. Hvor er det også flot at du allerede har forsøgt at tale med dem, men jeg er selvfølgelig ked af at høre at du ikke føler, at de har givet dig et ordentligt svar.

Jeg kan jo ikke svare dig på hvordan dine forældre har det med hinanden eller på hvad der kommer til at ske og det kan dine forældre måske heller ikke. Men jeg syntes at det er en rigtig god idé at vise din mor det her brev, så hun kan se hvor bekymret du er over, at de skændes og forhåbentlig kan hun give dig et svar som du bedre kan bruge til noget.

Der er mange voksne som i perioder af deres  liv går igennem nogle svære perioder, det kan fx være fordi de er stressede på deres arbejde, bekymrede for deres børn eller noget helt tredje, ofte vil dette medfører flere skænderier eller en lidt presset stemning derhjemme: Dette betyder ikke nødvendigvis at de skal skilles, men blot at tingene er lidt sværere end de plejer og så er det jo derhjemme med ens kære at man kommer ud med alle ens frustrationer. Måske din mor kan fortælle dig lidt om, hvorfor der er flere skænderier derhjemme i øjeblikket, hvis hun forstår hvor meget det påvirker dig. Forhåbentlig vil dine forældre også fokusere mere på ikke at skændes foran jer børn, hvis de ved hvor bekymret det gør dig.

Du skriver at dine forældre skændes meget om din bror. Måske er det fordi de bekymrer sig over noget med ham, spørg fx også din mor om dette. Der er mange familier som diskuterer spille- og skæmtid med deres børn. Det kan være rigtigt svært at finde ud af, hvordan man kan løse det sammen. Måske kan det være aftaler man laver om, hvor meget man må spille i hverdage, i weekenden, at man skal hjælpe til med bestemte ting, at man skal lave lektirr før man spiller - og andre ting, der kan være med til at hjælpe med at overholde sine aftaler. Det kan være en idé at skrive det et sted, hvor alle kan se aftalerne som er lavet, så man ved hvor man kan kigge, hvis man glemmer tingene. Måske kunne det hjælpe lidt på, at man ikke skændes om det ting, men kan se aftalerne der er aftalt sammen?

Jeg syntes ikke at du skal bebrejde din bror, at det er hans skyld at de skændes. Din bror kan ikke gøre for at dine forældre ikke taler pænt til hinanden. Når det så er sagt så syntes jeg godt at du kan dele din bekymring om dine forældres mange skænderier med din bror og måske høre hans mening om dette. Måske det også vil gøre ham mere opmærksom på at hjælpe mere til derhjemme?

Jeg håber at du får en god snak med din mor og at du kan bruge mit svar. Jeg håber også, at I finder ud af det i jeres familie på en god måde.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen.

 

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat