Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er i tvivl, hvad skal jeg gøre?

Hej brev-kasse.

Jeg er en pige på 10 år. For ca. Et halvt år siden blev min telefon væk, så jeg lånte min fars gamle

. Så gik der nogle dage og så tænkte jeg at det kunne være meget sjovt at se på min fars gamle billeder. Så det gjorde jeg. (Det skulle jeg ALDRIG have gjort!)

Jeg gik ind og så nogle billeder (bare af noget mad…) men så kom jeg til en video og jeg tænkte den ser jeg da også bare… og det var virkelig noget lort!!!

det var en video min far havde optaget af min mor der lå og sov (tror jeg..) hun havde ikke noget tøj på og imens havde de sex, det var virkelig grænseoverskridende at se.

For normalt er min far ALDRIG SÅDAN!!!

Som sagt er det jo ca et halvt år siden og jeg kan stadig huske det lige nøjagtig som hvis jeg så den nu.

Jeg har stadig ikke sagt det til NOGEN, skal jeg da det?

Jeg er MEGA i tvivl!!

Pige, 10 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 10 år 

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at du syntes, at det var grænseoverskridende at se dine forældre have sex. Det er der vist ingen børn, der har lyst til at se.

Men nu har du har set det - og det kan ikke rigtig laves om. Derfor er der nogle ting, du skal vide om voksne og sex. Det vil måske hjælpe dig til at tænke mindre på det.

   Alle voksne har sex. Selv den skrappeste voksne, som man aldrig tror har noget sjovt i sit liv. 
    Mange voksne syntes, at sex skal være sjovt. Derfor leger de, når de har sex - og gør ting som de ALDRIG ville gøre med andre. Det kan være det, du har oplevet på videoen.
    Sex er ikke ulækkert og mærkeligt for voksne, der elsker hinanden. Det er ligesom at sige til hinanden:  jeg elsker dig.

Måske kan disse tanker hjælpe dig, så du efterhånden tænker mindre og mindre på den video, du så.

Samtidig synes jeg, at det kunne være en god ide, hvis du også fik talt med nogen om det. For jeg kan høre, at du er blevet rigtig forskrækket over det, du har set. Mange børn, der fx er kommet til at se porno på nettet, synes også, at det har været en skræmmende oplevelse. Så du er slet ikke alene om at have det sådan.

Måske kan du faktisk tale med din far eller mor om det. Du kunne fx sige: "mor, jeg er kommet til at se noget på fars telefon, som gør mig så forskrækket. Jeg har faktisk skrevet til BørneTelefonen for at få et råd - og de siger, at det, jeg har set, er helt naturligt. Men jeg vil også gerne høre det fra dig"  Det kan også være, at du har nogle spørgsmål, som du gerne vil have din mor svarer på?

Hvis ikke du kan lide at tale med din forældre, så overvej om der er en anden voksen, du kan snakke med. Det kunne fx være en god lærer, en venindes mor eller sundhedsplejersken på skolen. Vigtigt er det i hvert fald, at du ikke går rundt og er bekymret. 

Du er også meget velkommen til at ringe herind til BørneTelefonen på 116 111 - så kan vi snakke med dig. 

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat