Jeg er bare så ked af det

Kære pige på 12 år

Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at situationen gør dig rigtig ked af det, og derfor er det virkelig godt, at du har skrevet til os.

Den hemmelighed, du nu bærer rundt på, skal du selvfølgelig ikke gå rundt med alene. Du har ikke valgt at blive sat i den situation, og derfor er det heller ikke rimeligt, at det går ud over dig. Selvfølgelig er det også situationen i sig selv, der gør dig rigtig ked af det, men det, at du skal gå rundt og lade som om, du ikke ved noget, gør det kun endnu mere svært at være dig, fordi det betyder, at du må skjule hvor ked af det, du er. Samtidig føler du måske også, at du er med til at holde noget skjult for din mor. Og det er ikke i orden, at du skal gå rundt og have det sådan.

Jeg fornemmer på dig, at ærlighed er vigtigt for dig, og det synes jeg, at du skal holde fast i. Jeg tror, at det er vigtigt, at du får fortalt din mor og måske også din far, hvad du hører foregår, når din mor ikke er hjemme. Det er selvfølgelig en rigtig svær snak, men jeg tror, at det er vigtigt, at den bliver taget. Jeg kommer her med et forslag til, hvordan det kan gøres, men jeg kender jo ikke dig og dine forældre, så du må mærke efter, om det er den måde, du vil gøre det på.  

Du kan skrive en sms eller brev til din mor eller sige det til hende, at du kan høre, at din far har sex med jeres au-pair pige, når din mor er på arbejde - og du gerne vil have, at hun taler med din far, så det stopper og du ikke skal høre på dem. Det kan være i dag, at du siger det eller skrive en sms til hende - så du ikke skal bære på det længere.

Du kan også sige eller skrive til din far, at du kan høre, at han har sex med jeres au pair-pige, og at du synes, at han skal fortælle din mor det. Du kan fortælle ham, at du ellers selv vil fortælle din mor det. Jeg ved ikke om din far vil benægte det eller få dig til at holde det hemmeligt - måske du selv har en fornemmelse for, hvordan han vil reagere?

Det kan påvirke dit forhold til din mor på en dårlig måde, hvis du hele tiden føler, at du holder noget skjult, og det er ikke i orden, hvis din far sætter dig i den situation. Det kan også blive rigtig ubehageligt at have holdt det hemmeligt for din mor, hvis hun finder ud af det senere hen. Derfor kan du forlange af din far, at han er ærlig over for din mor. Det er nok bedst, at hun hører sandheden fra ham istedet for fra dig. Du har heller ikke brug for at blive blandet mere ind i det, end du allerede er.

Hvis det er svært at tage snakken ansigt til ansigt, kan du også skrive et brev til din far, hvor du fortæller ham, hvad du ved. 

Uanset hvad der kommer ud af, at sandheden kommer frem, må du huske på, at intet af det er din skyld. Din far er en voksen mand og han har truffet et valg ved at gøre, som han gør, og det har desværre nogle konsekvenser. Du har hverken skyld eller ansvar for det, der sker. Dine forældre er de voksne, og det er deres ansvar sammen at finde ud af, hvordan de vil håndtere det.

Jeg håber, at du vil ringe til os på telefonnummer 116111, hvis du har brug for at snakke tingene igennem, før eller efter du tager en snak med din far, eller hvis du har brug for at finde ud af, om det  er det rigtige for dig at gøre, som jeg har foreslået her. Vi vil meget gerne lytte til dig og støtte dig fremover.

Kærlig hilsen BørneTelefonen