Kære pige på 13 år.
Jeg kan virkelig godt forstå, at du er trist. Hvor er det godt, at du har skrevet til os.
Når man er trist og går og er bange for, at ens forældre skal skilles er der brug for at snakke med andre om det. Du skriver, at du har brug for råd til, hvordan du kan komme videre.
Det kan jeg godt forstå, særligt, hvis du tror, at det også har noget med dig at gøre. Du skriver, at din mor siger, at I ikke hjælper nok til derhjemme og så kan hun ligeså godt bo alene. Det kan jeg godt forstå, gør dig rigtig ked af at høre.
Faktisk tænker jeg, at du er allerede på vej, når du beder om hjælp. Hjælp til at få det bedre, og ikke at være så trist og bange. Jeg får også indtryk af, at du går alene med dine tanker. Er det rigtig forstået?
Tanker har det nemlig med at vokse sig store inde i hovedet på os, når vi går alene med dem. Så kan vi nemt få en masse bekymringer og forestillinger, som måske ikke er rigtige. Men det finder vi først ud af, når vi taler med andre om dem.
Du skriver, at din mor siger at alt er ok nu. Men jeg fornemmer på dig, at det ikke gør dig rolig og tryg. Du skriver, at du er bange for at komme til at gøre noget forkert, og at du skal passe på, så dine forældre ikke begynder at skændes.
Det må være et stort ansvar, du føler hviler på dine skuldre. Særligt, når du ikke rigtigt tidligere har oplevet dine forældre diskuterer. Så kan jeg godt forstå, at du kommer til at tænke på om de mon skal skilles.
Der kan jo være mange grunde til, at dine forældre diskuterer. I disse coronatider, er der ikke særligt meget, der er, som det plejer at være. Mange er bekymrede og stressede, og så bliver man nemt uenige.
Men du skal vide, at det aldrig er børnenes ansvar, hvis forældre vælger at gå fra hinanden. Når forældre bliver skilt, er det deres beslutning og deres ansvar. Det har ikke noget med børnene at gøre. Det vil også altid være dine forældres ansvar at sørge for, at du og din søster har det godt.
Det kan være, at det dine forældre ikke er klar over, hvordan deres diskussioner påvirker dig. At de ikke tænker over , hvilke tanker det sætter igang inde i dig. I skænderier kan vi alle komme til at sige noget, vi ikke mener helt sådan, som det blev sagt.
Jeg får indtryk af, at du er en pige, der er god til at lægge mærke til tingene. Og du er god til at beskrive, hvordan dine forældres diskussioner påvirker dig. Jeg tror, at det kunne være godt, hvis du kunne tale med din mor og far om, hvor bekymret og trist, det har gjort dig, når din mor siger, at hun ligeså godt kan flytte.
Så at de kan få at vide, hvor urolig og trist tankerne om skilsmisse gør dig. Måske er de ikke klar over, hvordan du går og har det. Og dine forældre kan have mange grunde til at diskutere.
Jeg synes også, at de skal vide at du går rundt og er bange for at gøre noget forkert og synes, at du skal passe på hele tiden. Det er nemlig meget stressende at have det sådan.
Hvis du synes, at det er svært at tale med dem begge to samtidig, kan du måske starte med snakke med den af dine forældre, som du taler bedst med.
Hvis det er for svært at tage hul på snakken sammen med din mor og far, er der måske en anden du kan snakke med? F.eks. en lærer, en i din familie eller en venindes mor? Så kunne I sammen finde ud af, hvordan I kan fortælle dine forældre, hvordan du går og har det.
Du er også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116111, vi er altid parat til at lytte og snakke med dig.
Du har allerede vist at du er god til søge hjælp, og du er god til at fortælle om, hvordan du oplever din situation lige nu. Det er en styrke du kan bruge videre, når du skal fortælle dine forældre om dine bekymringer.
De bedste tanker og ønsker fra BørneTelefonen.
