Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er bange for at min far er skuffet over mig

Hej

jeg er en pige på 11 år og jeg har været rigtig bange for at min far og mor er skuffet over mig og ik kan lide mig

det startede sidste år hvor at der skete en masse ting

først blev mine forældre skilt så døde min hund også døde min onkel

lidt efter finder min far en ny kærste som kommer fra Frankrig også gik det ellers rigtig hurtigt inden de skulle have en baby

det var rigtig svært fordi jeg var rigtig bange for at miste min far og jeg tror stadig at jeg er ved at miste ham fordi så skulle de giftes.

For ik så langtid siden fandt min mor også en ny men han ryger og min mor røg ik

jeg var rigtig bange for at hun så begyndte at ryge og det gjorder hun så jeg er stadig mega ked af at hun ryger for jeg vil ik have at min mor ryger.

Og nu har jeg lige fået at vide at jeg skal have en søster eller bror mere og jeg kan bare ik overskue mere

tilsidst tror jeg at jeg mister dem

kan ik klare det mere

HJÆLP plizz????

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år.

Der har søreme været meget nyt og store ting, du har skullet vænne dig til i det sidste år, synes jeg. Så jeg kan godt forstå, at du bliver usikker på, hvad du kan regne med fremover.

Det lyder rigtig meget, som om du har brug for at få snakket grundigt med både din far og din mor. Det er lidt, som om de har glemt at spørge dig, hvordan du har det med alle de nye ting, der sker. De er måske begge to glade for, at de skal have små børn igen, og de tror også, at du bare synes det er skønt. Jeg er tror nu, at du vil blive glad for de nye småsøskende, men lige nu giver det dig en stor usikkerhed om, hvordan der bliver rigtig plads til dig. Den usikkerhed bliver du nødt til at fortælle dine forældre om.

Måske kan du bede dem om, at I sætter jer sammen og snakker om det. Måske kunne du vise dem dette brev, så de kan læse, at du har brug for at få at vide, at du stadig er vigtig i deres liv. Jeg tror måske, de har vældig travlt med alt det nye, der også sker i deres liv, og så får de ikke tænkt på, hvilke følelser du har. Du kan fortælle din far, at du tænker over det med, at hans nye kæreste kommer fra Frankrig, og at du er bange for at miste ham. Og du kan fortælle din mor, at du er bekymret for det med rygningen.

Alle dine tanker handler om, at du elsker dine forældre, og at du er bange for at miste dem på den ene eller anden måde. Det er jeg sikker på, at de bliver glade for at mærke. Du lyder som en super dejlig og meget omsorgsfuld datter!

Hvis du synes det er svært at tage hul på sådan en snak, kunne du måske snakke med en anden voksen, som du føler dig tryg ved, først. Det kunne være en lærer eller en i familien. Du er selvfølgelig også meget velkommen til at ringe til os på 116111. Her kan du få snakket igennem med en anden voksen, hvordan du kan få startet en snak med dine forældre.

Jeg håber snart, at du får snakket med din mor og far, og jeg håber også, at de kan få fortalt dig, at du er vigtig for dem.

Kærlig hilsen fra BørneTelefonen.

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat