Kære du
Tak for dit brev. Det lyder som der er rigtig mange svære ting i dit liv lige nu. Og jeg synes virkelig, du fortjener noget hjælp. Derfor er det godt du har skrevet til os.
Jeg kan godt forstå, at du er presset af, at din søster er syg. Og jeg kan forestille mig, at det er ubehageligt, når hun siger, at det er din skyld. Det kan aldrig være din skyld, at hun er syg. Tvært imod, så kan jeg jo mærke på dit brev, at du er bekymret for din søster. Mon hun ved hvor bange, du bliver, når hun ikke passer på sig selv?
Jeg tænker, at det kunne være rigtig godt for dig, at dele din bekymring for din søster med nogen. Kan du tale med dine forældre om, hvor bange du er? Det kan nemlig være, at de også kan berolige dig lidt og fortælle om den hjælp, jeg forestiller mig, at din søster får lige nu fra både læger og dine forældre.
Du spørger, hvad du skal gøre, uden at dine forældre finder ud af det. Jeg forstår det sådan, at dine forældre ikke må vide, at du selvskader. Jeg tænker, det er fordi, både du og din søster er syge – og du derfor synes, at de har bekymringer nok. Er det mon rigtig forstået?
Det er virkelig omsorgsfuldt af dig, at du tænker på dine forældre i den svære situation, som de er i. De fleste forældre vil dog allerhelst vil hjælpe deres børn, hvis de har det skidt. Tror du ikke også, dine forældre har det sådan?
Jeg tænker derfor, at det ville være allerbedst, hvis du kunne tage en snak med dem om, hvor svært du har det lige nu.
Hvis du slet ikke tænker, at det er en mulighed, er der så en anden voksen, du kan gå til? En onkel, tante, en pædagog i klubben, en venindes mor. Lige gyldig hvad, er det vigtigt, at du får en voksen til at hjælpe dig.
Den voksne skal nemlig også hjælpe dig med at få stoppet det der sker i skolen – for det er slet ikke ok, det du udsættes for. Ingen skal gå i skole og blive tæsket og råbt af. Der er virkelig ikke i orden - og det er ikke noget, man bare skal klare eller holde ud et helt år endnu.
Faktisk har din skole og dine lærere pligt til at hjælpe dig med at være tryg og glad i skolen. De skal derfor vide, at du stadig har det svært – og jeg tænker derfor, at du og dine forældre eller en anden voksen sammen skal tage en snak med dine lærere igen. Er der en lærer, som du har særlig meget tillid til? Det kan også være en lærer, som du har haft tidligere, men som du ikke har mere eller sundhedsplejersken, AKT-læreren eller en helt anden.
Hvis du synes, det er svært at tale med dine forældre eller en anden voksen direkte om det, du her har fortalt mig, så kan du overveje at vise dem dit fine brev og mit svar. Du har været så god til at sætte ord på, hvordan du har det.
Jeg ønsker dig alt det bedste. Du er altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 11611.
De kærligste tanker og kram fra BørneTelefonen
