Jeg bryder sammen

Kære 13 årige pige

Først og fremmest undskyld det sene svar på dit brev. Jeg beklager at det har taget så lang tid, at skrive til dig. Du har har krav på at få et godt svar, det vil jeg gøre mig umage med at give dig.

Det lyder som om, du har det hårdt for tiden. Både i skolen og derhjemme. Jeg kan virkelig godt forstå, at du bliver ked af det og opgivende. Derfor er det bare så godt at du skriver herind til os, tak for det.

Du er ikke nogen “drama queen” når du reagerer i din skole. Når du de fleste dage sover dårligt og er stresset, er der ikke meget overskud tilbage. Dette kan selvfølgelig være rigtig svært for dine klassekammerater at forstå. Måske ved de ikke, hvordan de skal reagere?

Det er de voksne der skal hjælpe dig og hjælpe dem, så I kan arbejde sammen. Det er lærerens ansvar, at sørge for, at alle er sammen i klassen, og at I har det godt i skolen.

Og selvfølgelig bliver du til noget, selvom du er ordblind. Jeg ved ikke om du har fået en IT rygsæk til at hjælpe dig med det? Men det er en mulighed, de fleste skoler har. Som ordblind har du ret til hjælpemidler, som kan gøre det lettere for dig.

Jeg kender rigtig mange unge, der er igang med lange uddannelser, selvom de er ordblinde. De har fået den hjælp, undervejs, de havde brug for. Ordblindhed er et handicap, som kan afhjælpes på mange fine måder. Det er noget, som dine forældre og dine lærere skal sørge for.

Din fars kæreste har ikke ret til at tjekke din mobil eller lukke ned for apps. Det er kun dine forældre, der kan bestemme, hvordan du bruger din mobil. Og ingen – heller ikke dine forældre – må forhindre dig i at bruge din mobil i længere tid ad gangen. Du har nemlig ret til at tale med dine venner uden de voksnes indblanding – også på mobilen.

Jeg synes det lyder rigtig ærgerligt, at du ikke føler du kan tale med dine forældre om hvordan du har det. For det lyder til, at du går rundt med alt for mange tanker og bekymringer alene. Er det muligt at du får talt med en af dem om dine ønsker og behov?

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil opleve at være vigtig for dine forældre. At de ser dig mere, end en der skal køres rundt til stævner og have penge. Alle børn har brug for at føle sig værdifulde og betydningfulde for deres forældre.

Selvom din far er træt efter arbejde og måske ikke er så social. Så bør han alligevel være sammen med dig når du besøger ham.
Hvordan mon du kan fortælle ham det?

Har du nogen voksne, som du stoler på? Hvis du ikke føler du kan tale med dine forældre, er der så en anden voksen du kan snakke med? Måske en lærer på skolen, eller en anden voksen i din familie?

Når du både har cuttet og skrevet selvmordsbrev, så læser jeg det som, at du er desperat for at blive hørt. Du har ovenikøbet været indlagt, så det bekymrer mig, at der ikke er taget vare på dig, så du kan føle dig tryg og glad igen.

Det er supersejt af dig, at du skriver ind til os. Jeg vil linke til nogle steder hvor du kan få hjælp og give dig en anvisning til, hvad du kan gøre.

Du kan fx ringe anonymt til din kommune og fortælle om, hvordan du har det. De har pligt til at hjælpe dig, og også hjælpe hele din familie, så de også kan støtte dig bedst muligt. Du kan læse mere Her

Du har også mulighed for at snakke med din sundhedsplejerske på din skole. Han eller hun kan også tage fat i skolen, så du får den hjælp du har brug for.

Du har også noget der hedder initiativretten. Det er din ret til at blive hørt i forhold til, hvordan du gerne vil bo, når dine forældre er skilt. Du kan læse mere om det lige her

Endelig har du mulighed for at ringe til en bisidder fra BørneTelefonen. En bisidder kan fx mødes med dig og fortælle dig, hvilke muligheder du har for hjælp og støtte. Dine forældre behøver ikke at vide I mødes, og det kan fx være på en café eller biblioteket, der hvor du bor. Du kan læse mere om bisiddere Her

Du er velkommen til at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111, vi vil rigtig gerne snakke med dig, om hvordan du har det, og hvordan du kan få hjælp

Jeg synes, at det var sejt af dig at skrive til os. Det er virkelig en stor styrke, at række ud efter hjælp, når man har brug for det.

Kærlig hilsen BørneTelefonen