Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg bliver nogle gange slået

Hej

jeg er en pige på 12 år.

En dag kom jeg hjem fra den sport jeg går til.

Min mor sagde at hun skulle vaske mit hvide tøj, jeh hørte det ikke så jeg lagde mig bare ned på min seng, hun kom bagefter og råbte/sagde “Hvorfor har du ikke gjort dit hvide tøj klar?” også sagde hun jeg var en LORT, det plejer hun altid at sige når jeg gøre noget dårligt, men denne her gang vil jeg prøve selv at stoppe det.

Det gik bare ikke så godt. Så jeg sagde tilbage til hende “Du kan selv være en lort” hun gav mig så en lussing, jeg prøvede at slå hende tilbage, men jeg tænkte hun er min mor så jeg vil hellere ramme hende på halsen, det gjorde jeg så. Hun begyndte at råbe af mig.

Hun spørger mig også om jeg vil have noget at spise osv. men jeg har ikke lyst til at spise efter jeg har fået skældud. Så derfor spiser jeg ikke noget.

Hun har kun sagt undskyld EN gang i hele mit liv (Når der altså var et skænderi som dette)

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 12 årig pige

Jeg kan godt forstå, at du er ked af, at din mor råber af dig og har givet dig en lussing. Det er desværre ikke altid, at voksne får tænkt sig ordentligt om. Og så kommer de til at gøre nogle ting, som de ikke burde, og som de fortryder.

Din mor skal selvfølgelig ikke slå dig! Lige meget hvor sur eller vred hun bliver. Der er ingen i Danmark som må slå børn. Jeg læser af dit brev, at det ikke er sket før? Men jeg bliver dog i tvivl, fordi du i overskriften skriver, at du nogle gange bliver slået. Hvis jeg har misforstået det, og din mor har slået dig flere gange, så skal du tale med en voksen om det. Det kan være en sød lærer, pædagog, nabo eller moster. Se også i boksen her ved siden af, hvad du så kan gøre.

Det er rigtig ærgerligt, at du og din mor kommer så tit op og skændtes. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at spise bagefter. Og jeg kan godt forstå, at du gerne ville have en undskyldning fra din mor.

Jeg syntes, at du skal prøve at tale med din mor om, at du gerne vil have, at I holder op med at skændtes så meget, fordi det gør dig ked af det. De fleste forældre bliver også kede af at skændtes med deres børn. Så måske kan din mor genkende det, når I snakker sammen? 

Fortæl din mor, at du gør dit bedste for ikke at komme op og skændtes med hende. Forhåbentlig kan I sammen finde frem til, hvad der ville hjælpe jer. Nogle gange kan den bedste kur mod skænderier være, at man lave noget hyggeligt sammen – bare jer to. Er det mon længe siden, I har gjort det? Så kunne I tale om at gå i biografen, gå en tur, lave mad sammen eller læse højt for hinanden af en bog…

Jeg synes også, du skal vise din mor dit brev og mit svar. Jeg tror, det kan få hende til at forstå, hvordan du har det. 

Du skriver ikke noget om din far. Men måske kan du også prøve at tale med ham om det? Han kender dig sikkert rigtig godt og kan måske tale med din mor. Eller du har måske nogle søskende, som du kan tale med om det.

Jeg vil ønske dig en god snak med din mor eller andre voksne. Skriv eller ring endelig til os igen, hvis du har brug for vores hjælp. 

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat