Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Irriteret og sur på mor!?

Hej jeg en pige på 14 år.

Jeg er i pleje familie og jeg er hjemme ved min mor hver anden weekend, men for nogen måneder siden er jeg begyndt og blive sådan sur på hende?

Og jeg vil ikke rigtig ha hende med til fx. vi skal spise med klasen i skolen, fordi jeg er bange for hvad folk tænker om hende, hun er nemlig handicappet og har svært ved at gå.

Jeg ved ikke helt hvorfor og jeg vil ikke være sur på hende, men jeg er det bare!?
 
Jeg forstår det ikke helt, for jeg lige siden jeg var ni år, har jeg altid bekymret mig og tænk på hende hver enste dag. Jeg ved ikke om det fordi jeg føler mig svigte? Det gør mig bare ked af det for jeg vil ikke være sur og irriteret på hende, men det sker bare…..

– Pigen

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, at du skriver herind.

Det lyder rigtig svært for dig med din mor, og det kan jeg godt forstå. Du fortæller, at du siden du var 9 år har bekymret dig for din mor og tænkt på hende. Det må være rigtig hårdt at gå og være bekymret for sin mor. Men det er samtidig meget naturligt at tænke meget på sin mor, og især når man er anbragt udenfor hjemmet.

Du skriver, at du er begyndt at blive sur på din mor, men jeg kan også fornemme, at du holder rigtig meget af din mor. Jeg tænker på om der måske er sket noget, siden du pludselig er begyndt at blive sur på din mor?

Det kan være udfordrende at have en forælder, der er handicappet, og det kan måske føles som om, andre ikke forstår, hvordan det må føles. Jeg tænker på, om det måske kunne være en hjælp for dig at tale med din lærer om din mor og evt. få en snak i klassen om, hvad det vil sige at have et handicap? Det ville måske gøre det nemmere for dig at have din mor med, hvis de andre kendte lidt mere til det.

Jeg fornemmer som sagt tydeligt, at du holder rigtig meget af din mor. Du fortæller også, at du ikke vil være sur på hende, men at det bare sker. Sådan har rigtig mange andre unge det med deres forældre i perioder, og det behøver ikke engang have noget med handicap at gøre. Men det kan selvfølgelig godt have betydning, hvis du synes, din mor er meget anderledes end de andres forældre. Måske er du bange for, hvad de andre tænker?

Jeg tænker, at det godt kan hænge sammen, at du bliver "sur" på din mor, fordi du måske ville ønske, at du ikke skulle spekulere på, hvordan det vil være at have hende med på skolen... Så kan man godt komme til at føle en slags afstand, som kan være lidt svær at forstå, fordi man ikke bliver sur over noget konkret, der er sket. Så jeg kan godt forstå, du bliver forvirret over den følelse. Men hvor er din mor heldig at have sådan en sød og klog datter, der lægger mærke til sine egne følelser og tænker over, hvor de mon kommer fra.

Så jeg tænker som sagt, at det måske kunne være godt, hvis din klasselærer (eller en anden sød lærer) vidste, hvordan du havde det og kunne hjælpe dig lidt. Måske kunne du også  tale med dine plejeforældre eller en anden voksen om dine følelser for din mor, og at du bliver sur på hende? Måske kunne I sammen finde frem til, hvad der kunne være godt for dig i forholdet til din mor.

Hvis du har brug for at skrive igen, så er du meget velkommen til det. Ellers er der mulighed for at ringe eller skrive til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til BørneChatten. Her sidder der rådgivere klar til at tale med dig.

Bedste hilsener BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat