Brev

Min Mor er totalt lorteskide

Brevet er anonymiseret af brevkasseredaktionen 

Hej

jeg hedder X Jeg er 17 mand, og mine forældre lader mig ikke gå ud på egen hånd NOGEN STEDER udover skolen.

De siger, at det er, fordi de ” bekymrer sig om min sikkerhed”, men det dræber mig, når jeg må afslå invitationer, og mine venner spørger mig hvorfor, og jeg kæmper for at forklare. Det er pinligt.

De plejer at sige, at alt kunne ske og viser fuldstændig mistillid til mine venner, som de ikke engang gider at lære at kende.

De siger, at “enhver af dem kunne gøre hvad som helst ved mig”, og det gør ondt, fordi det ser ud til, at de ikke stoler på min dømmekraft, og det er venner, som jeg VIRKELIG stoler på. JEG ER FUCKING TRAET AF DET HER OG JEG VIL HAVE MIT LIV. HJAELP MIG. JEG VIL GERNE VAERE MIT EGENHED.

Dette dræber fuldstændig mit sociale liv, og det påvirker mig ærlig talt også. Jeg bliver deprimeret hele tiden og føler mig fanget derhjemme, fast på mit værelse uden noget at lave. Dette er også problematisk for mig, fordi uden et job har jeg ingen penge, og mine forældre køber ikke ting til mig, jeg vil have.

Så tak fordi du læste så langt, undskyld hvis det er over det hele, og HVAD GØR JEG? ALTSÅ JEG ER SÅ TRÆT AF DEM.

Dreng, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære X

Tak for brevet, som oser af frustration, hvilket er meget forståeligt.

Det lyder massivt, at du kun må gå alene, når du skal i skole.
Og det lader også til, at dine forældre har meget irrationelle grunde til at kræve det. Altså at de ikke kommer med gode og saglige argumenter for, hvorfor det skulle være farligt for dig.

Om kort tid er du voksen og 18 år og dermed uafhængig af dine forældre. Det betyder, at du skal kunne klare mange ting selv.

Det er klart, at du har brug for at forberede dig på at tage dine egne beslutninger og leve som en voksen. Dine forældre skal forberede dig til det kommende voksenliv. Det lyder som om, at de har ikke har forstået, at du har brug for at blive mødt med større og større forventninger om, at du kan tage dine egne beslutninger  – for lige om lidt ER du som sagt voksen og skal stå på egne ben.

At passe godt på dig er at give dig mere og mere frihed og undgå at begrænse dig på den måde, du beskriver i dit brev.

Jeg tænker, at dét du oplever hjemme er ret alvorligt.

Jeg kan godt forstå, du både synes, det er pinligt og oplever, at det gør noget ved dit humør – ja i det hele taget, hvordan du har det.

Når man er 17 år betyder venner og livet hjemmefra stort set alt. Det er vejen til at blive sig selv, kende sig selv, rive sig løs fra sine forældre og mærke, at du kan godt klare dig.

Kommer du heller ikke ud til fritidsaktiviteter?

Det lyder skidt at sidde på sit værelse og mærke, at det sociale liv ødelægges- og jeg tænker, at du skal have hjælp til at løsne op for de meget strikse regler, du lever under.

Jeg synes, at du skal ringe til os på 116111 – vi har åbent hele døgnet – og tale igennem, hvem er det klogest, at du henvender dig til for at få hjælp?

Måske har du mere lyst til at tale med en rådgiver her, hvor du kan tale med den samme rådgiver flere gange. Jeg ved, at andre unge har fået god hjælp her.

Hvis det ikke havde været sommerferie, ville jeg også have foreslået dig, at du måske fandt en voksen på din skole, som kunne tale med dig og hjælpe dig på vej.

Og når jeg så har sagt sommerferie, håber jeg, at du ringer i dag – for jeg tænker på, om du så er isoleret fra venner hele sommeren? Derfor er det vigtigt, at du får hjælp NU.

De bedste ønsker og kærlig hilsen

BørneTelefonen

Hvordan har du det i din familie?

hvordan har du det med din familie?

Føler du dig udenfor? Kommer du tit op at skændes med dine forældre? Er det svært med dine søskende?

Klik dig videre her og få gode råd til, hvordan du kan få det bedre i familien.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat