Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

internet venner

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 12 år! 

Jeg tænker, at "problemet" er, at din forældre vil passe på dig og beskytte dig imod, at der sker dig noget ondt. Der er masser af historier rundt omkring om, at børn kommer i klemme og kommer ud for dårlige oplevelser på Nettet og der er masser af formaninger til forældre om, at de har pligt til at passe på deres børn, når børnene færdes på Nettet, som du gør.

Vi kommer også med gode råd på vores hjemmeside om, hvad man skal tænke over, når man er på Nettet og det gør vi fordi nogle børn har haft nogle dårlige oplevelser.

Det vil sige, at dine forældre gør dét, vi beder forældre om at gøre.

Men det er vigtigt, du bliver lyttet til og der er respekt om dit privatliv. Så jeg håber du og dine forældre kan få en god snak omkring dette. Måske du kan vise dem dit brev og mit svar, og så tale ud fra det?

Jeg tænker, at det kan lade sig gøre at have gode venskaber på Nettet OG have gode venskaber i sin hverdag, i skolen og i fritiden. Du kan tænke over, om der er en god balance dér. Hvis det går rigtigt godt på Nettet, kan man måske komme til at lukke lidt ned for nogle af venskaberne i skolen og i fritiden - og dét er ikke meningen med venskaberne på Nettet. De skal være et supplement og være en anden slags, venskaber end dem, der er i hverdagen.

Jeg kan læse du ikke føler dig tilpas i klassen. Måske du kan bruge dine internetvenner til at tale om dette, og måske spørge dem om råd til, hvordan du kan få det bedre i skolen? Et råd kunne også være, at tage en snak med din klasselærer, som vil kunne hjælpe med at få talt med klassen om venskaber. Du er ikke den eneste, der kan have glæde af at tale om dette, ligesom læreren måske også kan tale med hele klassen omkring venskaber over nettet, 

Gode venner på nettet kan være guld værd, men lige så vigtigt er venner som man kan være sammen med, være i rum med og se i øjnene og give et kram, når de har brug for det. Så jeg vil da også anbefale du overvejer fx at gå til noget i din fritid, som interesserer dig, fx en sport eller måske musik? Her kan du møde andre unge, som har samme interesse som dig, og måske ad den vej, finde nogle venskaber, som du kan have glæde af ved siden af dine internetvenner?

Måske kan dine forældre finde ro, hvis du er åben om, hvad du har gang i på Nettet og hvis de kan se, du også har gang i nogle gode venskaber i skolen eller i din fritid eller hvis du går til nogle ting i din fritid, som også gør dig glad og godt tilpas.

Mange hilsner fra Børnetelefonen

Hvordan er dit digitale fællesskab?

Når man skriver sammen online, kan tonen hurtigt blive grovere, og vi kan nemt misforstå hinanden. Det kan være fordi, vi ikke kan se andres reaktioner, og derfor ikke opdager, at de måske er blevet kede af det.

Er du blevet mobbet, holdt udenfor eller talt grimt til på nettet, er det ikke okay. Og der er heldigvis en masse voksne, som skal hjælpe dig med at få det stoppet, så du kan få det bedre.

Klik dig videre her og få gode råd til dit digitale liv og fællesskab!

Trin for trin hjælp
Har du været udsat for ulovlig billeddeling? Få hjælp her, hvis nogen har delt et billede eller en video af dig.

Er dine private billeder blevet delt?

billeddeling

Er dine private billeder blevet delt? Eller har du selv delt billeder eller videoer?

Uanset om du selv har delt, har modtaget noget eller selv er blevet krænket, er det det vigtigt, at du reagerer.

Læs mere her og få hjælp til, hvad du kan gøre hvis du er stødt på det eller selv har været udsat for billeddeling. Du kan også få gode råd, læse andre børns breve, quizze eller se film om billeddeling.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat